Læs interview med foreningen Roj i Randers.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Billede: Adnan Barzange
Der er et hav af kurdiske foreninger i Danmark.
I Randers findes en forening ved navn Roj (’sol’), der ikke tilhører nogen af de to sammenslutninger og som beskriver sig selv som helt uafhængigt.
Foreningen har to tovholdere, nemlig Adnan Barzange og Qanbar Moussa Nabou , der stammer fra henholdsvis Silêmanî, Sydkurdistan (Irak) og Efrîn, Vestkurdistan (Syrien). Adnan har været i Danmark siden 1999 og studerer til pædagog, mens Qanbar har været her siden 2005 og arbejder med produktion af elektroniske maskiner.
Deres forening Roj – Kurdisk Kulturforening i Randers blev dannet i 2010 og består af kurdere fra alle fire dele af Kurdistan.
Men ganske utraditionelt har de valgt ikke at tilhøre noget, kurdisk parti. Der er både fordele og ulemper ved det, erkender foreningen dog selv.
”Fordelen ved at være uafhængigt, er at man så ikke tilhører nogen, og at alle så kan være medlemmer, så længe de er kurdere, ligeledes hvor deres politiske sympati ligger,” pointerer Adnan.
”Man er mere fri som selvstændig,” tilføjer Qanbar.
Men hvorfor er det så vigtigt for kurdere overhovedet at organisere sig i Danmark?
”I stedet for at kurderne skal gå til tyrkiske og arabiske foreninger, synes vi hellere at de skal lave deres egne foreninger, skabe deres egne skoler og lære deres eget sprog,” fortæller Adnan.
”Vi har respekt for alle, men selvfølgelig skal man vide, hvem man selv er og hvilket sprog, man taler,” fastslår Qanbar, der i øvrigt også peger på andre fordele ved at organisere sig i Danmark.
”Vi som kurdere kommer fra udemokratiske samfund. Derfor kan foreningsarbejde i Danmark være med til at lære os om demokrati og det at have medindflydelse,” lyder det sidste ord fra foreningen Roj.