Hvilke kurdiske landsbyer findes i det centrale Tyrkiet? Få en oversigt her og læs om områdets historie.

I dag bor der omkring en million kurdere i det centrale Anatolien, langt fra det historiske Kurdistan. De bor i Tyrkiets hovedstad Ankara (Haymana, Polatli, Sereflikochisar), Konya (Kulu, Cihanbeyli, Yunak), Kırşehir (Kaman, Cicekdagi, Nevsehir, Aksaray, Yozgat (Yerköy), Çorum, Sivas og Tokat. De har for de flestes vedkommende trods århundrer af års eksil ikke glemt deres sprog. “Me xwe ji bîr nekir”, som det siges.

I Ankara er der 102 kurdiske landsbyer, i Konya 75, i Kırşehir 52, i Nevşehir 50 – alt i alt cirka 300 kurdiske landsbyer i Centralanatolien.

To blade skriv af og om kurderne her: Bîrnebûn og Veger.

Historie: De centralanatolske kurderes historie er meget gammel. De kom til området for 200-300 år siden under Det Osmanniske Rige af forskellige grunde, heriblandt fattigdom, ufrugtbar jord, religiøse eller politiske stridigheder.

Den ældste og dokumenterede kurdiske landsby er Yarasli Köyü, som blev underlagt i 1662, derimod blev de fleste kurdiske landsbyer først grundlagt i 1800-tallet grundet de nye regler for nomadefolket.

Stammer

Nogle af de største kurdiske stammer i Centralanatolien er bl.a. Şeyhbizin-stammen og Reşwan-stammeforbundet. Şeyhbizin-stammen er kendetegnet ved at tale en særlig kurdisk dialekt, og stammen har rødder i Irakisk Kurdistan. Reşwan er derimod et stort stammeforbund som stammer fra Adiyaman- og Kahramanmaras-områderne. Dette stammeforbund dækker over en lang række under-stammer som f.eks. Canbeg-stammen. Ikke alle centralanatolske kurdere kan spore deres rødder tilbage til de nævnte steder, da området, i slutningen af 1800-tallet, også var befolket af turkmenske/tatariske stammer og muslimske bosniske/bulgarske immigranter, der dog kort tid efter blev kurdificeret.

Dialekt

De fleste centralanatoliske kurdere taler en kurmancî-dialekt som bærer karakteristik af den vestkurdiske kurmanji-dialekt, som i dag tales i provinserne Adıyaman, Kahramanmaraş, Malatya og Sanliurfa. Vest-kurmanji tales primært bl.a. kurdere der enten er alevitter eller sunnitter tilhørende hanefi-skolen. Kurmanji-kurderne som tilhører den sunnittiske shafi’i-skole taler hovedsageligt den dialekt der betegnes som øst-kurmanji.

Men herudover er der også (primært i Aksaray) zaza-talende landsbyer.

Kendte midtanatolske kurdere i Danmark

Hele tre nuværende eller tidligere Folketingsmedlemmer er midtanatolske kurdere; Özlem Cekiç (Polatli), Yildiz Akdogan (Göpsen, Çorum) og Hüseyin Arac (Kozluca, Çorum), hvoraf sidstnævnte forstår flydende kurdisk.

Herudover er en række politikere ligeledes fra Midtanatolien: Lars Aslan Rasmussen (Haymana/Ankara), Bilal Inekci (Incowê/Konya), Mahmut Erdem (Xecilera/Konya), Erdal Colak (Xecilera/Konya), osv.

Sangere: Burhan G (Haymana), Dogan Yildiz (Cihanbeyli), Murat Kücükavci (Kutuga, Konya), Necati Gezen (Xecilera/Konya), osv.

 

 

Kommentér via Facebook

kommentarer