“Jeg mistede tilliden til samfundet efter prøven og følte mig pludselig ikke dansk mere, fordi de til prøven sammenligner os med nogen, der ikke kan sproget og kræver så meget af en, der er født og opvokset i Danmark.” Læs interview med tre piger om indfødsretsprøven.

19-årige Dilan Yilmaz går på HF. 21-årige Rumeysa Dogan læser til psykolog på universitetet. 22-årige Hilal Dogan studerer ligeledes psykologi. Udover at være kusiner, har de tre kurdiske kvinder med rødder i Konya, Tyrkiet også en anden ting tilfælles: De er dybt utilfredse med den omdiskuterede indfødsretsprøve, som det kræver for at blive dansk statsborger.

Hilal bestod prøven, Dilan dumpede og Rumeysa behøvede slet ikke gå op til prøven, da hendes forældre er danske statsborgere.

”Jeg fik statsborgerskabet serveret på et guldfad,” som Rumeysa smilende fortæller.

For de tre piger, der alle tre er født i Danmark, er der ikke tale om en almindelig eksamen. Indfødsretsprøven sender et forkert signal, mener Hilal og Dilan.

”Det var med besvær, at jeg holdt tårerne tilbage og prøvede at koncentrere mig om prøven. Jeg mistede tilliden til samfundet og følte mig pludselig ikke dansk mere, fordi de til prøven sammenligner os med nogen, der ikke kan sproget og kræver så meget af en som mig, der er født og opvokset i Danmark og som ser Danmark som sit land,” lyder det fra Dilan.

”Prøven har modsat effekt”

Inde i den store sal med mange forskellige mennesker, følte Dilan sig derfor krænket, udstødt og diskrimineret.

”Jeg var oppe til prøven, selvom jeg havde bestået studentereksamen. Jeg følte mig helt fremmedgjort,” erindrer Hilal, der mener, at prøven har modsat effekt.

”Jeg følte mig ikke mere dansk efter prøven, tværtimod. Jeg fik mindre lyst til at være en del af dette samfund og holde mere afstand til det at være dansk, fordi prøven sender et signal til mig om, at jeg ikke er accepteret som dansker.”

Hvis man ansøger om dansk statsborgerskab, skal man dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en særlig indfødsretsprøve.  Der stilles i alt 40 spørgsmål. For at bestå, skal man have svaret rigtigt på 32 ud af de 40 spørgsmål.

Hilal og Rumeysa har egentlig delvis forståelse for prøven:

”Det handler vel om, at man er mere kritisk i forhold til hvem, der kommer ind i landet,” siger Rumeysa.

”Man kan selvfølgelig ikke give statsborgerskab til alle. Men hvis man som jeg har arbejdet, siden 14-årsalderen og er fuldt integreret, hvorfor så gå op til en prøve?” lyder det fra Hilal.

Engang var Dilan med til et debatmøde med partier fra SF, S og DF.

Da hun så stillede spørgsmål angående prøven til Peter Skaarup fra DF svarede han;  ”Jameen øhm så vidt jeg kan høre fra dig snakker du rigtig godt dansk, så du kan sagtens bestå prøven!”

”Der blev jeg mundlam og ville faktisk sige at det konkrete ikke var prøven, men fortælle hvor krænkende det er! Da det så var en etnisk danskers tur til at stille spørgsmål sluttede Johanne Schmidt-Nielsen af med at sige ”Forresten du snakker rigtig godt dansk”. Og der begyndte alle at klappe og forstå pointen i det. Der fik jeg smil på læben.”

”Du kan jo bedre dansk end mig”

I forbindelse med indfødsretsprøven var Hilal også op hos politiet. Her blev hun stillet et spørgsmål om hvorvidt hun kunne dansk. Den ansatte sagde dog efterfølgende ”Jeg kan høre, at du kan bedre dansk end mig”.

”Det er absurd, at spørge mig om jeg kan dansk, når jeg er født i Danmark”.

Desuden mener hun ikke, at spørgsmålene ved prøven, som kan omhandle dansk historie med mere, indgår i en hendes dagligdag og derfor er vigtige. Nogle er dem er ret svære for selv indfødte danskere.

”Det er som om, Danmark ikke gider os, medmindre jeg er overintelligent”

Rumeysa, der ikke behøvede at gå op til prøven, kan godt følge Hilal og Dilan i deres kritik.

”Det sender dem et signal om, at de ikke er rigtige danskere”.

I vrede over prøven, hvor Dilan dumpede, valgte hun at skrive et debatindlæg, som blev trykt i Politiken.

”Jeg ønskede med indlægget at få politikerne til at indse denne uretfærdighed. Det mit brev handler om er her fødte og opvoksede nydanskere, som betaler skat, uddanner sig og faktisk er på lige fod med etniske danskere. Derfor er det deres mest naturlige ret at blive danske statsborgere. Der er ingen grund til at diskriminere og se dem som værende anderledes end resten af den danske befolkning,” siger Dilan.

Samtidig er Dilan også forhåbningsfuld i forhold til det faktum, at der er kommet en ny regering, siden indfødsretsprøven blev en realitet. Om noget bliver ændret under den nuværende regering, må tiden vise.

Kommentér via Facebook

kommentarer