Tyrkiet og tyrkiskstøttede grupper beskyldes for krigsforbrydelser og etnisk udrensning i Efrîn. Selv afviser den tyrkiske regering anklagerne.

TELL NASRI – Glasskår, splintret beton og sten fløj omkring Sabri Mamo i takt med, at bomberne faldt omkring huset. Han gemte hovedet under sine arme, mens gaden genlød af skrigende kvinder og børn og krigere, der råbte korte kommandoer til hinanden.

Den 57-årige far til seks, Sabri Mamo, boede sammen med sin kone i den kurdiske by Afrin i det nordvestlige Syrien, også kendt som Rojava. Hans tre døtre og tre sønner havde opgivet Syrien og flygtet til udlandet, mens fætrene endte i Danmark.

Da Tyrkiet og tyrkiskstøttede syriske oprørsgrupper indtog Afrin i foråret i 2018 i jagten på de kurdiske militante i Folkets Forsvarsenheder (YPG) og Kurdistans Arbejderparti (PKK), tog Sabri Mamo og konen flugten over stok og sten.

I dag bor han i et forfaldent hus i byen Tell Nasri, seks timers kørsel øst for Afrin. På den hårdstampede jord dækket med tæpper, som buler op og ned og ujævnt underlag, fortæller han om konflikten.

”Tyrkiets militante plyndrer huse, stjæler penge, kidnapper folk, voldtager piger og hugger vores oliventræer i Afrin,” siger Sabri Mamo.

Afrin er kendt for at være en liberal by og hjemsted for forskellige religioner. Det har ændret sig, siger Sabri Mamo, der har kontakt til familiemedlemmer i byen.

”Tyrkiet og deres terrorister ønsker at ændre vores progressive og sekulære kultur. Før tvang ingen kvinder til at gå med slør, men nu presser de kvinderne til at bære det.”

Han er også utilfreds med, at Tyrkiet, ifølge den tyrkiske regerings statsmedie AA, underviser de kurdiske børn i Afrin i tyrkisk.

”De underviser i tyrkisk, så vi mister vores kurdiske sprog,” mener Sabri Mamo, mens hans syge kone ligger under dynen ved siden af.

Han bakkes op af en anden flygtning fra Afrin, der bor tæt på. Den 50-60-årige mor medvirker anonymt og siger: ”Folk i Afrin bor nu i et åbent fængsel. De kan knap nok trække vejret.”

SABRI MAMO. FOTO: DENIZ SERINCI.

FN’: God grund til at tro, at der begås forbrydelser i Afrin

I marts 2020 sagde FN’s Undersøgelseskommission vedrørende Syrien, at der er “grund til at tro”, at tyrkisk-støttede grupper “begik krigsforbrydelser, mord og plyndringer”.

Ifølge rapporten går de tyrkisk-støttede grupper efter næsten alle “aspekter af kurdiske kvinders liv”.

”Bevæbnede grupper har skabt en stor frygt for vold og pres blandt den kvindelige kurdiske befolkning.”

Derfor siger kvinder i Afrin, ifølge undersøgelseskommission, at de foretrækker at blive derhjemme, opgiver deres jobs og bærer tørklæde, når de bevæger sig udenfor uden en mandlig slægtning.

Amnesty udtrykker kritik

I februar 2020 skrev menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, at “Tyrkiets militære og væbnede oppositionsgrupper, der modtog militær støtte fra Tyrkiet, fortsatte med at kontrollere Afrin. Her blev indbyggerne fortsat nægtet adgang til deres ejendom og ejendele, som er blevet givet til medlemmer af væbnede grupper og deres familier.”

Menneskerettighedsorganisation i Afrin lavede i marts en oversigt over tallene fra Afrin efter to års tyrkisk kontrol i byen. Ifølge dem var 553 civile blevet dræbt, heriblandt 498 pga. tyrkiske angreb og 55 pga. tortur i tyrkiske fængsler. 61 kvinder er blevet voldtaget.

Tre kvinder har begået selvmord efter voldtægt. Over 6200 mennesker er blevet kidnappet af tyrkisk eller tyrkiskstøttede militante. Over 3400 kidnappede er stadig savnede. Cirka 300.000 civile har forladt Afrin.

I stedet er der kommet arabere og turkmenere fra Ghouta, Daraa, Idlib og dele af Aleppo. Dermed mener organisationen, at kurderne udgør mellem 18 og 35% af befolkningen i Afrin, hvor de før 2018 menes at have udgjort 80-90%.

Yazidi-kvinder kidnappet

En af de grupper, der er blevet færre af i byen, er de kurdisktalende yazidier, der især blev verdenskendt på grund af Islamisk Stats (IS) forfølgelse af dem i Irak. Inden den tyrkiske offensiv boede der op til 35.000 yazidier i Afrin. Nu menes det tal at være reduceret til 5000, da mange er flygtet.

Det amerikanske udenrigsministerium skriver i en rapport fra 2018 om religiøs frihed, at den tyrkiske hær og tyrkiskstøttede syriske rebeller fordrev 167.000 mennesker, heriblandt kurdere, yazidier og kristne fra Afrin. Der er meldinger om, at de syriske rebeller har tvangskonverteret yazidier til islam. Endvidere har plakater i byen opfordret kvinder til at bære det islamiske tørklæde.

En af de yazidier fra Afrin, der blev kidnappet, var 23-årige Nergiz Dawud, hvis søster bor i Skive i Danmark.

Den 17. november modtog Brihan Dawud i Skive et billede af sin søster på beskedtjenesten WhatsApp af sin søster Nergiz i Afrin. Læberne var sprukne og øjnene lå dybt i kraniet, mens huden var blodsølet. Hun var blevet slået og skudt flere gange, i benet og baghovedet.

Nergiz var blevet kidnappet sammen med en mand af medlemmer af en tyrkiskstøttet militant gruppe i Afrin. De blev tvunget ind i en bil og kørt til en vej, hvor de blev dræbt af militante, der stjal deres penge.

Hendes storesøster Brihan kom til Danmark for seks år siden, sammen med sin mand og to børn og fastholdt kontakten til sin dræbte søster telefonisk.

”Min søster var en engel. Der var intet ondt i hendes hjerte,” siger Brihan, mens tårerne løber ned ad kinderne. ”Hun var endnu ung og havde endnu fremtiden foran sig. Men de dræbte hende nådesløst.”

Den kurdiskdominerede autonome administration i Nord- og Østsyrien ønsker, at kvinderettighedsorganisationer, FN, Rusland og USA fordømmer handlingerne i Afrin.

”Vi kræver, at der bliver lavet en international efterforskning, og at gerningsmændene bliver draget til ansvar for disse overtrædelser,” skriver administrationen i en presseerklæring.

FLYGTNINGE FRA AFRIN I TELL NASRI. FOTO: DENIZ SERINCI.

Tyrkiet: Vi tager beskyldningerne alvorligt

Jeg har kontaktet den tyrkiske ambassade i København for at få en kommentar til beskyldningerne. Ambassaden er dog ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Men tyrkiske embedsmænd har ifølge den irakisk-kurdiske tv-station Kurdistan24 forsikret USA om, at “de tager disse beskyldninger (om krigsforbrydelser, red.) alvorligt og støtter den syriske oppositions erklæring om at undersøge disse episoder.”

Kort inden nytår skrev netmediet al-Monitor også, at Tyrkiet vil ”disciplinere dets stedfortrædere” i Syrien. Tyrkiet skulle ifølge mediet have udstedt en adfærdskodeks for de tyrkiskstøttede syriske grupper med titlen ”Kriger, ikke morder”, som nævner internationale konventioner for krigsførelse.

Den tyrkiske ambassade i København delte i oktober 2019 en pressemeddelelse på sin Facebook-side, som afviste kritikken af Tyrkiets tilstedeværelse i de kurdiskbeboede dele af det nordlige Syrien.

Formålet med den tyrkiske tilstedeværelse er, at “sikre vores grænser, at neutralisere terrorister i regionen og redde det syriske folk fra terroristernes undertrykkelse,” står der i pressemeddelelsen.

Den tyrkiske regering afviste også anklagerne om, at de skulle ændre demografien i det nordlige Syrien ved at bosætte arabere og turkmenere i kurdiske områder.

“Tyrkiet har overhovedet ingen planer om at ændre den demografiske struktur i området,” står der i pressemeddelelsen.

Ekspert: Syriske kurdere er forbundet med PKK

Michael Gunter, ekspert i kurderne fra Tennessee Technological University, forklarer, at Tyrkiet betragter de syriske kurdere i YPG og de tilknyttede militser YPJ og SDF som en trussel, fordi de er forbundet med Tyrkiets ærkefjende gennem fire årtier, PKK. PKK står på EU’s terrorliste og har været i krig mod den tyrkiske hær siden 1984, hvor de har kæmpet for kurdisk selvstyre.

”Tyrkiet frygter i høj grad, at kurderne truer Tyrkiets territoriale integritet. PKK har gjort oprør mod Tyrkiet siden 1984. YPG, YPJ og SDF har alle bånd til PKK. Derfor frygter de dem.”

Han bliver delvist bakket op af andre akademiske eksperter.

Ofra Bengio, som leder the Kurdish Studies Program på Tel Aviv University i Israel, siger, at Tyrkiet betragter området som en trussel på grund af dens mulige påvirkning af kurderne i Tyrkiet. Hvis kurderne i Syrien får selvstyre, kan det inspirere de tyrkiske kurdere til at søge det samme.

Derfor kan det måske formilde tyrkerne, hvis de syriske kurdere ”holder lav profil med forbindelsen til PKK,” siger Ofra Bengio. Men det ikke sikkert, at det hjælper, tilføjer hun samtidig.

”For Tyrkiet har allerede stemplet Rojava som en fjende.”

Den køber Sabri Mamo, flygtningen fra Afrin, dog ikke. I sit hjem siger han: ”PKK har aldrig affyret én raket fra Afrin rettet mod Tyrkiet. Tyrkiet bruger bare PKK som en undskyldning. De er imod alle kurdere, ikke kun PKK.”

Hvordan konflikten ender, er ikke til at vide. Men umiddelbart har Sabri Mamo ikke udsigt til at vende tilbage til Afrin.

Kommentér via Facebook

kommentarer