Soldat: Vi begik forbrydelser. Bagefter fik vi soldater, der kunne tale kurdisk, iklædt lokalt tøj og fik dem til at fortælle pressen, at PKK stod bag forbrydelserne.

Af Hassan Schwan
Arkivfoto 

En tidligere tyrkisk soldat fortæller en statslig anklager, at han var del af en militærenhed, som nedbrændte 30.000 landsbyer i Diyarbekir.

“Det tilfaldt vores enhed at nedbrænde landsbyer. I vores tidsperiode brændte vi 30 landsbyer ned i distrikterne Hazro, Lice, Hani og Kulp.”

Soldaten, der ønsker at være anonym af sikkerhedshensyn, fortæller endvidere til avisen Taraf, at nedbrændingerne foregik så hurtigt, at folk knap nok fik tid til at pakke deres ting.

”Vi kontrollerede heller ikke om der var dyre i deres stalde, inden vi satte ild til det.”

Efterfølgende blev soldater i enheden, som kunne kurdisk, iklædt traditionelt og lokalt kurdisk tøj og udtalte foran international presse: ”PKK har nedbrændt Lice”.

Den tyrkiske hær menes at have nedbrændt ca. 3500 landsbyer i jagten på PKK. Det fordrev op til tre millioner kurdere fra deres hjem. Tidligere har Amnesty International dokumenteret, at flere hændelser, som blev tilskrevet PKK, i virkeligheden var begået af den tyrkiske stat selv.

En bemærkelsesværdig hændelse er Guçlukonak-sagen. 11 landsbyfolk var blevet slået ihjel i Guçlukonak i Şirnex i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan i januar 1996 og en bus sat i brand, hvoraf 7 af de døde heri var landsbyvagter. Den tyrkiske hær fortalte, at PKK stod bag, fløj journalister fra alle store aviser og medier til gerningsstedet. Men mediefolk som den venstreorienterede, etnisk tyrkiske musiker Şanar Yurdatapan beviste, at den tyrkiske hær selv stod bag (Amnesty 1997).

Amnesty International har påvist massive tyrkiske brud på menneskerettighederne, heriblandt systematisk tortur i fængslerne, drab og ”forsvinden” af 17.500 kurdiske intellektuelle, journalister, osv.

Omvendt har Amnesty også kritiseret PKK for menneskerettighedskrænkelser, såsom drab på afhoppere, bombeangreb mod turistattraktioner og for at forfølge kurdere, der nægter at støtte organisationen. Det fremgår af Amnestys årsrapporter 2006, 1995, 1994 og 1992.

I 2011 afslørede Ethem Seyhan – som var landsbyvagt (korucu), det vil sige, han fik penge af staten for at bekæmpe den kurdiske bevægelse PKK – at han dræbte folk og brændte kurdiske landsbyer ned. Bagefter gav landsbyvagter og staten PKK skylden.

45.000 mennesker er døde i konflikten, som startede i 1984.

[polldaddy poll=7550479]
Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer