Læs vores interview med protestbandet Grup Yorum, der har haft over 400 retssager kørende.

Af Deniz Serinci

Grup Yorum er et af Tyrkiets mest vellidte bands, men samtidig også et af de mest kontroversielle.

Siden dets debut i 1985 har det systemkritiske musikerkollektiv, der består af tyrkere, kurdere, osv., haft over 400 retssager kørende. Ja, sangeren og saz-spilleren Özgür Gültekin har opgivet at holde styr over antal fængslinger.

”Vi kender ikke det præcise antal. Blandt vores medlemmer er der næsten ingen, der ikke er blevet anholdt,” siger han.

”Vi blev en del af folkenes kamp. Vi har deltaget i hundredvis af gadeprotester, strejker, besættelser af fabrikker og universiteter. På den måde blev vi repræsentant for den revolutionære kunst i landet. Det har vi betalt en hård pris for med fængslinger, tortur, forbud mod koncerter og albummer.”

Udgav kurdisk som de første

I 1991 udgav Grup Yorum et album med en kurdisk sang. Det var det første band, der gjorde det på lovlig vis. Det havde også en pris.

”Vi er blevet udsat for uretfærdighed, fordi vi støttede det kurdiske folk og sang på kurdisk. Men i dag har vi stadig kurdiske sange i vores albums.”

Bandet bliver anklaget for at have forbindelser til det forbudte, venstreorienterede Det Revolutionære Folks Befrielsesparti/Front – i daglig tale DHKP-C.

DHKP-C røg på listen over terrororganisationer i USA i 1997 efter adskillige mord på tyrkiske embedsfolk og angreb på udenlandske diplomater og røg ind på samme liste i EU og Storbritannien i 2001.

Fængslet for medlemskab af DHKP-C

En dag gled fingrene på den 22-årige sanger og musiker, Özgür Gültekin, rutineret hen over strengene på saz’en, mens han spillede sangen ”Umut Güneşi” (Håbets sol) sammen med resten af bandet Grup Yorum. De befandt sig i Idil Kulturcenter i Istanbuls Sisli-distrikt – et venstreorienteret sted, hvor bandet tit holdt til.

De havde skrevet sangen til de to tyrkiske lærere og akademikere Nuriye Gülmen og Semih Özakça, der indtil sidste år sultestrejkede. Deres 21. album var udkommet og hed ”Ille Kavga” (Kæmp, ligeledes hvad). Omslaget til albummet viste instrumenter, som bandet hævdede, var blevet smadret af politiet under den sidste ransagning. En sang lød:

”Mit hjerte brænder i Cizre, mit hjerte er i Sur

Forkullede lige er blevet spredt over syv områder

I syv dage lå moder Taybets lig

13-årige Cemile lå i fryseren”

Det var en hentydning til de kurdiske byer østpå, hvor folk ikke kunne komme ud på grund af myndighedernes udgangsforbud efter de hårde kampe mellem PKK og tyrkiske sikkerhedsstyrker. Den 57-årige mor Taybet Inan lå død på gaden. Pårørende måtte ikke komme ude og begrave deres døde og måtte derfor gemme dem af vejen i dybfrysere.

Den unge sorthårede Özgür, der stammede fra en alevi-familie, havde været med i bandet i flere år og bidrog med sin sangstemme, guitar- og sazspil. To gange havde politiet for nyligt ransaget centret. Pludselig kom de sortklædte politifolk igen. Özgür blev taget med på stationen af politiet.

Han var mistænkt for at være ”medlem af terrororganisationen”. Det var en hentydning til DHKP-C. Den 22-årige mand blev anholdt og kom ind i Silivri-fængslet, nummer 9.

Sange skrevet af selvmordsangribere

Özgür afviser nu, at han eller Grup Yorum skulle være tilknyttet DHKP-C.

”Vi har ingen organiske forbindelser med nogen ulovlige organisationer. AKP-regimet fremstiller på en bevidst og planlagt måde alle, der kæmper for folkets frihed og ønsker socialisme, som skyldige. Vi er med de udbyttede, undertrykte og vi er en del af folkets frihedskamp. Vi repræsenterer socialismen. Men fordi vi er socialister, er det ikke ensbetydende med, at vi skulle være forbundet med en illegal organisation.”

I 2016 kritiserede İlknur İnceöz fra regeringspartiet AKP-bandet for at have forbindelser til DHKP-C.

”Det fremstilles som om at bandet ikke har begået nogen forbrydelser og er helt uskyldige.”

Hun henviste til, at Grup Yorum havde en sang, skrevet af DHKP-C-medlemmet Eyüp Beyaz, der prøvede at sprænge sig selv i luften foran justitsministeriet, men selv blev dræbt af politiet. Derudover har bandet dedikeret en sang til Sibel Yalçın, der ligeledes var et dræbt medlem af DHKP-C. Det sås også, at visse bandmedlemmer deltog til DHKP-C medlemmers begravelser.

150.000 mennesker til koncert

Ifølge Özgür handler retsforfølgelserne ikke om DHKP-C, men om bandets musik.

”Regeringernes politik imod os skyldes vores tanker. Vi er socialister. Vi er marxister-leninister. Vi fortæller via vores sange om socialismen og folkenes befrielse. AKP udsætter os konstant for pres, anholder og forbyder os, så vi opgiver vores tanker.”

DHKP-C eller ej, så rækker bandet langt bredere ud. Grup Yorum kan samle titusinder og enkelte gange over 150.000 til koncerter. Gennem 21 albums siden 1985 har bandet solgt over to millioner albums.

Senere kom Özgür ud af fængslet. Og kampen fortsætter, bedyrer han.

”Vi vil fortsat lave vores revolutionære kunst, udgive nye albums, holde nye koncerter og nå ud til folket.”

Kommentér via Facebook

kommentarer