Tre forfattere anholdt i Tyrkiet for at have skrevet en kurdisk lærebog for børn.
I går anholdt tyrkisk politi tre kurdere, Mevlüt Aykoç i İstanbul, Sami Tan i Urfa og Ronayi Önen i Diyarbakır. De blev herefter afhørt på politistationer og løsladt efterfølgende.
Forfatterne er anklaget for ”medlemskab af en terrororganisation”, en henvisning til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der betragtes som en terrorgruppe af EU og Tyrkiet.
De tre personer udgav i 2010 en kurdisk lærebog for børn, kendt som ”Hînker”, der indeholder dialoger, oversigt over kurdisk grammatik, billeder af frugt, grønt, dyr, og så videre.
Ifølge politiet blev ”Hînker” fundet hos et afdødt medlem af Folkets Forsvarsenheder (HPG), den væbnede gren af PKK og bogen udgør derfor ”organisationens ideologiske undervisningsmateriale”. PKK-medlemmer, der ikke kan kurdisk, har ifølge myndighederne, brugt ”Hînker”.
I sidste uge opfordrede PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan organisationen til at nedlægge våbnene og opløse sig selv. PKK og den tyrkiske regering har talt om at igangsætte en fredsproces.
Herhjemme har Adnan Axacan brugt ”Hînker” i undervisningen. Adnan Axacan er formand for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark (SKFD) og kritiserer sagen.
”Det er jo en ganske uskyldig, ikkepolitisk undervisningsbog, som er skrevet for at lære kurdisk,” siger Axacan til Jiyan.dk.
”På den ene side taler de om fred, på den anden side anholder de kurderne. Al den snak om fredsproces er løgn og latin, for undertrykkelsen af kurderne fortsætter uafbrudt.”
Men de tyrkiske myndigheder siger jo, at bogen blev fundet hos et medlem af PKK?
”Man kan kun grine af det. Det er de mest tossede argumenter, jeg har hørt. Bogen kan da findes hos alle, sikkert også i Erdogans palæ.”
Folkets Ligestillings- og Demokratiparti (DEM-partiet) har fordømt anholdelserne.
Partiets formand Tuncer Bakırhan skriver på X, at ”disse operationerne skader freden og demokratiet”.
Di pêvajoyeke wisa dîrokî û jiyanî de ev biryara sosret deraqilane ye. Mamosteyên me Ronahî Onen, Samî Tan û Mewlut Aykoç di temamê jiyana xwe de xebatên zimanê Kurdî kirine û ji bo pêşvebirina zimanê Kurdî hewl û xîreteke mezin dane. Em vê biryarê şermezar dikin. Mamosteyên me… pic.twitter.com/UhYks5MkWJ
— Tuncer BAKIRHAN (@tuncerbakirhan) March 5, 2025
Noget af bogens indhold:
I 1924 forbød Tyrkiet kurdisk sprog, klædedragter, ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’.
I 1991 blev forbuddet mod kurdisk ophævet af præsident Turgut Özal. Men konflikten fortsatte.
I efteråret 2013 lancerede Tyrkiets daværende premierminister Recep Tayyip Erdogan en demokratipakke, som blandt andet gav kurderne retten til kurdisk undervisning i private skoler, og til at anvende bogstaverne Q, W og X, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men kurdisk undervisning på offentlige skoler er ikke muligt, undtagen som valgvalg få timer om ugen.
I 2015 strammede Erdogan den nationalistiske kurs overfor eksempelvis kurderne. Det menes blandt andet at skyldes, at den tyrkiske leder indgik i et parlamentarisk samarbejde med det nationalistiske Nationalistisk Aktionsparti (MHP). MHP er kendt for at afvise indrømmelser til kurderne i Tyrkiet. Men siden oktober 2024 har parterne talt om at starte en ny fredsproces, der måske vil betyde flere sproglige rettigheder for kurderne.
PKK har ligget i krig mod den tyrkiske stat siden 1984. Cirka 45.000 mennesker er blevet dræbt i den tyrkisk-kurdiske konflikt siden da.
