Tyrkiet forbød DTP i 2009. Men det forbud var ulovlig, fastslår den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu.

Af Deniz Serinci

Den tyrkiske forfatningsdomstols lukning af det prokurdiske DTP (Demokratisk Samfundsparti) i december 2009 er i strid med den Europæiske Menneskerettighedsdomstols konventioner om foreningsfrihed og retten til frie valg. Det fastslog domstolen i dag.

DTP blev lukket, anklaget for at underminere den nationale enhed og samarbejde med Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står på EU’s og NATO’s terrorlister. Samtidig blev DTP’s formænd Ahmet Türk og Aysel Tugluk smidt ud af Tyrkiets parlament.

Tyrkiet er dømt til at betale Tugluk og Türk en økonomisk kompensation på hver 30.000 Euro (cirka 223.000 danske kroner).

DTP blev dannet i november 2005. DTP blev kaldt PKK-venligt, idet det ikke tog afstand fra dets væbnede aktioner, omtalte PKK-lederen Abdullah Öcalan i rosende vendinger og havde medlemmer med guerillabaggrund.

Tyrkiet er ofte blevet kaldt ”de politiske partiers gravplads”. 24 partier er i løbet af det seneste 30 år blevet lukket ned. Oftest fordi partierne vurderes til at krænke Tyrkiets udelelighed eller sekularisme.

Pro-PKK partierne DEP, DTP og BDP nåede at blive repræsenteret i det tyrkiske parlament. HEP, DEP, HADEP og DTP blev lukket på grund af ”organiske forbindelser til en terrororganisation”. ÖZEP, ÖZDEP og DEHAP lod sig opløse, mens en lukningssag kørte imod dem.

Følgende personer fik dengang forbud mod at deltage i politik efter lukningen af DTP i 2009:

Abdulkadir Fırat, Abdullah İsnaç, Ahmet Ay, Ahmet Ertak, Ahmet Türk, Ali Bozan, Ayhan Ayaz, Aydın Budak, Ayhan Karabulut, Aysel Tuğluk, Bedri Fırat, Cemal Kuhak, Deniz Yeşilyurt, Ferhan Türk, Fettah Dadaş, Hacı Üzen, Halit Kahraman, Hatice Adıbelli, Hilmi Aydoğdu, Hüseyin Bektaşoğlu, Hüseyin Kalkan, İbrahim Sungur, İzzet Belge, Kemal Aktaş, Leyla Zana, Mehmet Salih Sağlam, Mehmet Veysi Dilekçi, Metin Tekçe, Murat Avcı, Murat Taş, Musa Farisoğulları, Mustafa Tuç, Nejdet Atalay, Nurettin Demirtaş, Orhan Miroğlu, Sedat Yurttaş og Selim Sadak.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer