Analyse: Tyrkiets intervention i Syrien handler ikke kun om at stoppe IS. Tyrkiet vil bremse den kurdiske milits YPGs fremmarch, så der ikke opstår en PKK-stat.
Den tyrkiske hær fortsætter med at angribe Islamisk Stat (IS)-stillinger i Jarablus i Nordsyrien. I samme område beskyder tyrkerne også stillinger, tilhørende Folkets Forsvarsenheder (YPG), der er en syrisk-kurdisk milits, som er tilknyttet Kurdistans Arbejderparti (PKK). Sidstnævnte har i tre årtier ligget i krig med Tyrkiet.
Den tyrkiske hærs tilstedeværelse i Syrien handler dels om at skabe en IS- og PYD-fri sikkerhedszone, hvor NATO-landet kan absorbere de ca. tre mio. syriske flygtninge, som tyrkerne har modtaget. Derudover forsøger tyrkerne at fjerne IS fra dets grænse til Syrien, idet den islamistiske organisation siden juli 2015 jævnligt har begået terror mod tyrkiske borgere.
Men hovedårsagen til det tyrkiske skridt er frygten for PKK, som Ankara har været i krig med siden 1984. Siden juli 2012 har de syriske kurdere i YPG – i Tyrkiet omtalt som ”PKK i Syrien” – fået mere og mere selvstyre, efter at den syriske præsident Bashar al-Assads styrker træk sig ud fra Nordsyrien for i stedet at koncentrere sig om at nedkæmpe oprøret andre steder i landet. Den tyrkiske regering frygter, at PKK/YPG får et land lige syd for grænsen, hvorfra kurderne i fremtiden kan angribe den tyrkiske hær.
”Hvem gider være nabo til deres største fjende?” spurgte en tyrkisk taxachauffør mig, sidst jeg besøgte landet. ”Var USA glad for en kommunistisk stat, Cuba, i dets baghave i 50 år?”
Derudover frygter regeringspartiet AKP, at kurdernes selvstyre i Syrien inspirerer Tyrkiets egne ca. 15 mio. kurdere til at kræve det samme. Oprettelse af De Civiles Forsvarsenheder (YPS) og udråbelse af kommunalt selvstyre i de kurdiske områder i Tyrkiet er tydeligvis inspireret af YPG og de syriske kurderes selvstyreerklæring. Det bekræfter den tyrkiske frygt.
Endvidere er de tyrkiske myndigheder bevidste om, at de tyrkiske kurdere føler sig tættere på de syriske kurdere – mere end de er på de irakiske og iranske kurdere; Ligheden skyldes lingvistiske, ideologiske og historiske ligheder. Mange syriske kurdere stammer oprindeligt fra de kurdiske områder i Tyrkiet. Både syriske og tyrkiske kurdere taler primært samme kurdiske kurmancî-dialekt og både de syriske og tyrkiske kurdere er domineret af PKK eller PKK-inspirerede partier.
Derfor har den tyrkiske præsident Erdogan tidligere erklæret, at Tyrkiet ”aldrig vil tillade etableringen af en ny stat i Nordsyrien” og den pro-AKP-avis Sabah erklærede, at PYD/PKK er ”mere farlig end IS.”
PKK/YPG har med hjælp fra den amerikansk-ledede koalition fået kontrol over det meste af den i alt 877 km. lange grænse mellem Syrien og Tyrkiet.
Ved at gå ind i Rojava, forsøger Tyrkiet at bremse PKK/YPG’s fremmarch og slå en kile mellem den ene kurdiske enklave, nemlig Efrîn, mod vest og en anden kurdisk enklave mod øst, nemlig Kobanê. Formål: At forhindre oprettelsen af en sammenhængende PKK-stat i Rojava.
Kurderne ser anderledes på konflikten. De vil gerne forbinde de geografisk usammenhængende kurdiske hovedenklaver (Jazeera, Kobanê, Efrîn) med hinanden, så de kan få én sammenhængende enhed. Derudover har YPG en interesse i at fjerne IS fra nabolag, fordi sålænge jihadisterne er tætte, vil de udgøre en sikkerhedstrussel. Endelig afviser YPG tyrkernes bekymring om at frygte en PKK/YPG-nabo og henviser til, at de i fire år, hvor de har haft magten i Rojava, aldrig har affyret én raket imod naboen nordpå.
“Vi er naboer. Vi er nødt til at leve sammen og bør være venner,” som Salih Muslim, den politiske leder i Rojava, sagde i august.
YPG har trukket sig ud af områder i Jarablus efter pres fra Tyrkiet – og USA. Konflikten skaber et svært dilemma for supermagten. De har brug for YPG i krigen mod IS, fordi kurderne har vist sig at være nogle af de mest effektive styrker imod islamisterne. Men USA har også brug for Tyrkiet af flere grunde: Dels til at stoppe strømmen af fremmedkrigere, der kommer fra Tyrkiet til Syrien for at tilslutte sig IS. Dels har amerikanerne brug for den tyrkiske flybase Incirlik til at bombe IS. Derfor pressede USA YPG til at stoppe fremmarchen i Rojava.
En løsning på konflikten mellem Tyrkiet og YPG skal findes i en genoptagelse af den strandede fredsproces mellem PKK og AKP-regeringen. Processens startede i 2013 og sluttede to år efter uden succes. Hvis den genoptages og lykkes, så slutter tyrkerne fred med PKK i Tyrkiet – og automatisk også med PKK i Syrien, altså YPG. Så er to fluer slået med ét smæk og konflikten løst. Men det er nemmere sagt end gjort.
