Det tyrkiske kulturministerium har forbudt, at den kurdiske film “Bêrîvan” bliver vist i dets biografer.

“Bêrîvan” er instrueret af Aydin Orak og omhandler pigen Bêrîvan Cizre og hendes oplevelser under Newroz i 1992, hvor et stort antal kurdere blev dræbt af tyrkiske sikkerhedsstyrker.

Jiyan.dk har tidligere anmeldt “Bêrîvan” – læs her:

Et oprør gennem Bêrîvan’s synsvinkel

Instruktøren Aydin Orak viser hidtil usete klip af Bêrîvan Cizre, der blev såret under den urolige Newroz i 1992.

Af Medya Özvan

”Bêrîvan” betyder malkepige på kurdisk. Men filmen af samme navn omhandlede trods alt ikke en lykkelig historie om en malkepige. Men en fortælling om krig, tortur og kurdisk opstand. Vi befinder os i 1992. I et øjeblik fylder folket sig med glæde i forbindelse med den kurdiske forårsfest Newroz. Herefter går det tyrkiske militær amok.

Folket protesterer gennem de støvede gader, og varmen steger deres beklædte kroppe af tørklæder og lange bukser. I spidsen for oprørerne råber hovedpersonen Bêrîvan Cizre, der leder de ustyrlige oprørere gennem politiet til hun mister besindelsen, og opstanden forstærkes. De vrede demonstranter giver ikke op.

17 bliver dræbt under oprør
Bêrîvan Cizre, født i Şirnak, var allerede som 17-årig aktiv i PKK, efterfulgt af tilfangetagen og flere gange tortur og fysiske skader. Under oprørene døde 17 mennesker, mange flere blev såret, og hundredvis tilbageholdt. Bêrîvan Cizre fremstår som en stærk person, der har modstået tortur og undertrykkelse.

Bêrîvan har fået sit navn fra en tidligere PKK-oprører, der ligeledes hed Bêrîvan. Instruktøren Aydin Orak bestemte at lægge vægt på en persons synsvinkel om de kurdiske oprører, og ikke den tidligere Bêrîvan, der nævnes få gange, efter at instruktøren har haft et inspirerende møde med hende. Bêrîvan gentages og har en dobbeltbetydning, der fortælles gennem en anden.

Viser begivenheder gennem én persons synsvinkel
Aydin Orak formår at vise usete og ukendte fragmenter og klip fra oprørere, hvilket er et plus.

Men filmen fokuserer på de blodige år 1990-94 via én enkelt person, nemlig Bêrîvan. Og der var mange andre, der led i de år: kurdiske journalister, sociologer, politikere blev dræbt.

“Ukendte gerningsmænd” med relationer til den tyrkiske stat lod i de år 17.500 kurdere forsvinde for senere at dukke op som mishandlede lig i Tigris-flodens blodrøde vand. Folk døde i deres hus, som de ikke nåede at komme du af, efter at tyrkisk militær havde sat ild til det, som de gjorde med tusinder af kurdiske landsbyer.

Filmen fremstiller oprøret på en måde, så man kan få det indtryk, at Bêrîvan var det eneste menneske, der deltog i det og det var hun jo ikke. Bêrîvan var en vigtig person, men de unge, der ser filmen i dag burde også se andre personer i filmen ”Bêrîvan” og dermed få et bredere billede af datidens politiske og sociale forhold.

Medya Özvan giver ”Bêrîvan” 3 en halv jiyan.dk blade

Kommentér via Facebook

kommentarer