Politikens Tyrkiet-korrespondent Martin Selsøe Sørensen og ekspert på Københavns Universitet, Daniella Kuzmanovic, mener begge, at PKK har tabt krigen for løsrivelse fra Tyrkiet, men PKK nyder stadig stor folkelig opbakning, siger de.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Newsweek-artiklen ’The End to a Long Conflict’ har skabt vrede blandt nogle kurdere ved ifølge dem, at hævde, at den kurdiske oprørsorganisation PKK har tabt dets 26-år lange krig mod Tyrkiet.

Men hvem har ret? Jiyan.dk har spurgt to Tyrkiet-eksperter, nemlig Martin Selsøe Sørensen, korrespondent i Tyrkiet for Politiken, Orientering på P1 og DR2 Udland og Daniella Kuzmanovic, Tyrkiet-ekspert på Københavns Universitet.

Grundlæggende kommer artiklen med to påstande, der har vakt vrede i visse kurdiske miljøer:

1-”PKK har tabt kampen for løsrivelse fra Tyrkiet både politisk og militært.”

Hertil svarer Martin Selsøe Sørensen, at ”Jeg er enig i, PKK’s kamp for løsrivelse er tabt. PKK har jo selv sagt, at de ikke længere kæmper for løsrivelse, men for en form for autonomi.”

Martin Selsøe Sørensen fortæller desuden, at han ikke selv oplever, at der er opbakning til løsrivelse i Tyrkiets kurdiske samfund.

”Lederen af det kurdiske institut i Istanbul, Sami Tan sagde en gang til mig, at statsdannelser i Mellemøsten altid går galt, så hvorfor skulle det gå bedre for kurderne? Hans løsning var at blive i Tyrkiet, som alt andet lige er regionens mest demokratiske, og få det bedste ud af det.”

Daniella Kuzmanovic mener, at Newsweek-artiklen er for forenklet.

”Meget tyder på at PKK har indset at fortsat brug af voldelige metoder til at nå målet om en selvstændig kurdisk stat, ikke har bragt dem nævneværdigt tættere på forbedrede forhold for kurderne.”

Hun tolker PKK’s erklæring om endnu en ensidig våbenhvile i august og forlængelsen af den ensidige våbenhvile frem til 30. oktober som udtryk for at PKK stadig har ambitioner om at ville spille en rolle i en forhandlingsproces

”og dermed repræsentere kurderne i Tyrkiet, selvom det vil betyde at der kun kan blive tale om rettigheder og en eller anden form for semi-autonomi.”

2- ”Inde i Tyrkiet er PKK også ved at miste sit greb.”

Her er Martin Selsøe Sørensen uenig med Newsweek.

”PKK har stadig et solidt greb om de fleste aspekter af samfund og kultur i det kurdiske område, hvor opbakningen og tilhørsfølelsen stadig er meget stor.”

”Man må ikke undervurdere at PKK stadig er noget kurdere kan mobiliseres omkring,” siger Daniella Kuzmanovic og henviser til, at reaktionen på flytningen af Öcalan til en ny fængselscelle i december sidste år udløste uroligheder.

”Det var desuden ret tydeligt i forhold til det prokurdiske parti som blev forbudt, DTP, at de slet ikke kunne lægge afstand til PKK uden at miste politisk legitimitet.”

Som det tredje eksempel nævner Daniella Kuzmanovic den kurdiske politiker Ahmet Türk’s initiativ, som han søsatte i august.

”På en side er det jo et forsøg på at skabe en legitim forhandlingspartner for regeringen uden om PKK, på den anden side må han hele tiden inkludere Öcalan som en mulig forhandlingspartner.”

‘PKK har mistet noget terræn’
Omvendt mener Daniella Kuzmanovic også, at PKK skal vende sig til at være en kurdisk stemme blandt flere i fremtiden.

“PKK har mistet noget terræn i kurdiske initiativer i Tyrkiet, som er begyndt at spire frem de seneste par år og som også har vundet noget gehør,” siger hun og henviser til, at organisation har modtaget kritik af visse kurdere.

“Kritikken af PKK tyder på at der i kurdiske kredse er blevet plads til et mere nuanceret syn på PKK og dets handlinger.”

“Det er alt sammen i sin spæde vorden lige nu, men de par demonstrationer for nyligt blandt kurdere med anti-PKK slogan viser at der er en grobund for disse synspunkter,” siger Daniella Kuzmanovic.

Kurderne stemmer ikke kun etnisk
Både Martin Selsøe Sørensen og Daniella Kuzmanovic er dog enige i, at PKK er meget populær. Martin Selsøe Sørensen giver denne forklaring på populariteten:

”Så længe der kæmpes og så længe kurdere bliver dræbt og undertrykt vil nye medlemmer tilslutte sig PKK og ligeså længe vil opbakningen og indflydelsen bestå.”

Men generelt stemmer kurderne ikke kun etnisk, understreger han.

”De seneste valg viser, at kurderne gør som tyrkerne, når de stemmer. De stemmer på det parti, de tror vil give dem et bedre liv økonomisk og socialt. Når AKP i perioder er lykkedes med at etablere et troværdigt andet perspektiv er kurderne strømmet derover, og når drømmen er brast, er de strømmet væk igen.”

Kommentér via Facebook

kommentarer