Flygtninge med posttraumatisk stress bliver stadig systematisk afvist, når de søger statsborgerskab. Nu skal retten tage stilling til en principsag om dispensation.

Af ml@arbejderen.dk

Skal flygtninge med posttraumatisk stress (PTSD) per definition nægtes dispensation til de dansksprogkrav, som den tidligere regering indførte sammen med Dansk Folkeparti?

Det spørgsmål skal retten i år tage stilling til i en principiel sag om dispensation fra de strenge krav om omfattende danskkundskaber, der bliver stillet til udlændinge, der søger dansk statsborgerskab.

Den ansøger, der har anlagt sagen, er blevet nægtet dispensation, selvom han har den psykiske sygdom PTSD, som mange traumatiserede flygtninge lider af.

– Sagen er principiel, og spørgsmålet bør prøves ved en domstol, siger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll til Arbejderen.

LEVN FRA VKO

Hvis en flygtning vil have dansk statsborgerskab, skal hun kunne tage Danskprøve 3 – en prøve, der forudsætter flere års intensiv skolegang. For at bestå prøven skal ansøgeren blandt andet kunne skrive, tale og læse dansk på forholdsvist højt niveau. Hun skal også kunne føre en samtale og kunne argumentere, nuancere og diskutere på dansk. 

Ansøgere med eksempelvis skizofreni og andre psykiske sygdomme kan få dispensation fra dansksprogkravet.

Men den 8. december 2005 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige om at indsætte en lille note i det cirkulære, der bestemmer, hvem der kan søge og eventuelt få dispensation. I noten står der, at “Justitsministeriet forudsættes at meddele afslag til ansøgere, der lider af PTSD.”

Ansøgere med posttraumatisk stress bliver altså næsten per definition afvist.

Institut for Menneskerettigheder har hjulpet ansøgeren med at få sagen for retten. Det er første gang nogensinde, at Institut for Menneskerettigheder deltager i en retssag ved en dansk domstol.

LÆS MERE PÅ ARBEJDEREN

Kommentér via Facebook

kommentarer