Amna Suraka i byen Silêmanî i irakisk Kurdistan tjente engang som det nordlige hovedkvarter for den berygtede irakiske efterretningstjeneste, Mukhabarat.
Da Saddam Hussein blev præsident af Irak i 1979, var et af hans første initiativer at oprette sikkerhedsdirektorater i alle irakiske provinser. Projektet begyndte i det skjulte og regimet fortalte de lokale, at det var i gang med at skabe et direktorat for landbrug. Byggeriet blev afsluttet i 1985, hvor fængselscellerne blev tilføjet. Da bygningen var færdig, gik det op for de lokale, at det var et fængsel og kaldte det straks Amna Suraka, eller det ”røde fængsel”, på grund af bygningernes rødlige farve.
Tusindvis af mennesker, hovedsageligt kurdere, blev fængslet og tortureret her. Mange flere forsvandt.
Under den irakiske regerings folkemordskampagne mod kurderne i 1980’erne, kendt som ”Anfal”, blev mange tortureret i dette – og mange andre – fængsel. I marts 1987 angreb det irakiske militær kurdiske områder med kemiske våben. De kurdiske Peshmerga-styrker blev udråbt til at være ”sabotører”, ”forrædere” og ”iranske agenter”. Fanger blev tortureret ihjel, overlevende fra kemiske angreb blev dræbt og kvinder blev voldtaget af de irakiske styrker. 182.000 kurdere forsvandt og er ikke set siden. De formodes dræbt.
En af dem, der blev indespærret i Amna Suraka var dansk-kurderen Shamal Adel Salim. Han var i to år dagligt blevet tortureret. Han beretter blandt andet om metoder som falaka, slag under fodsålerne, indespærring i små celler samt psykisk og fysisk mishandling. I digteform fortalte Shamal Adel Salim:
“Smerten er frygtelig
i denne sorte verden
Smerterne tiltager dag for dag”.
I 1991 angreb peshmergaer og befriede fængslet. En gruppe mødre, hvis sønner var blevet dræbt på stedet, angreb 21 irakere med sten og økser. I alt blev mellem 700 og 800 irakiske politifolk og soldater dræbt.
Amna Suraka er nu et museum i Kurdistan, hvor voksfigurer viser Saddam Hussein-regimets krigsforbrydelser.
I 2014 besøgte 22 journaliststuderende fra Krogerup Højskole irakisk Kurdistan, heriblandt Amna Suraka. En af de danske journaliststuderende sagde:
”Voksfigurerne forestillede mennesker, der bliver pint af andre, så voldsomt i så lang tid. Det er noget af det hårdeste, jeg har set i mit liv,” lød det fra Niels Østergaard Munk.
Adnan Barzange stammer fra Silêmanî og kom til Danmark i 1999. I dag bor han i Randers og arbejder som integrationspædagog og familiekonsulent
”Da jeg voksede op i Silêmanî, kendte alle til Amna Suraka. Den der kom ind der, hørte man ikke fra igen,” siger Adnan Barzange.
”For mig er Amna Suraka et symbol på tortur og undertrykkelse,” tilføjer han.
Han mener, at museet er meget realistisk.
”Første gang jeg så museet, tænkte jeg, at det var et billede på alt det, vi har oplevet.”
Men man skal ikke lade sig slå ud, pointerer Adnan Barzange.
”Det er vigtigt at huske på, vi kurdere overlever, og vi vil ikke dø.”
