Af Lars Aslan Rasmussen, medlem af Københavns borgerrepræsentation, socialordfører for Socialdemokraterne
Debatten om diskrimination fylder meget. Mange med etnisk baggrund kan berette om, hvordan de føler sig diskriminerede på forskellige måder. I arbejdslivet, nattelivet osv. Og rigtig mange politikere, som selv har anden etnisk baggrund har tit meget travlt med at sætte fokus på problemet.
Men det er på ingen måde folk med anden etnisk baggrund, som er den gruppe der oftest bliver chikaneret eller diskriminerede i Danmark – det er tværtimod de homoseksuelle. De er langt den største minoritetsgruppe i Danmark som bliver udsat for hatecrimes. Tal fra Københavns kommune viser gang på gang, at der gennemsnitligt er 3 daglige episoder, hvor homoseksuelle på den eller anden måde bliver udsat for hatecrimes. Det kan være alt fra tilråb til deciderede overfald. Og disse tal er kun fra København!
Vi har i Danmark et indtryk af, at vi er et af verdens mest åbne og tolerante samfund, men meget tyder på at det ikke altid er tilfældet. I hvert fald fortæller mine danske homoseksuelle venner mig, at hvis de går og holder i hånden eller kysser deres kæreste offentligt, så kan de være 100% sikre på at nogen som minimum råber af dem.
Det samme oplever de meget sjældent i andre vesteuropæiske storbyer.
Ingen har det dog så svært som dem, der er homoseksuelle og har anden etnisk baggrund. Stort set ingen fortæller forældrene om deres seksualitet, da de ved at konsekvensen af dette, i bedste fald er udstødelse af familien, i værste fald kan de komme i decideret livsfare, hvad der er adskillige eksempler på. Inden for det seneste par år, har homoseksuelle med anden etnisk baggrund organiseret sig i en forening, her kan man møde andre i samme situation, og få råd og vejledning, hvis man har problemer. Jeg har som politiker været meget optaget af, at hjælpe denne gruppe af mennesker som har det rigtigt svært.
Desværre oplever man larmende tavshed fra det muslimske miljø, når man berører emnet om homoseksualitet. Ikke en eneste imam har gjort noget som helst for at modvirke homofobien i visse dele af det muslimske miljø. Snarere tværtimod. Og kun ganske få politikere med indvandrerbaggrund tør at gøre noget for homoseksuelles rettigheder.
Jeg tror at hovedgrunden til dette, er at mange imamer i Danmark er dybt reaktionære og mange politikere med indvandrebaggrund er bange for at miste stemmer i deres bagland, hvis de taler for mere tolerance overfor homoseksuelle. Det er muligvis en forklaring, men absolut ingen undskyldning.
Vi er nødt til at få mange flere på banen, som vil kæmpe for at homoseksuelle får nøjagtigt de samme rettigheder som os andre, og at de kan færdes trygt i byens gader, uden fare for vold og chikane.
De opfattelser, der kommer til udtryk i artiklen afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s mening.