Tabet af tre elskede onkler på én gang er svært at komme over. 17-årige Roza Özdemir fra Ishøj udtrykker sin sorg gennem digte. Hun mistede i juli 3 onkler ved en mineeksplosion i Sydøsttyrkiet/Nordkurdistan. “Det er min måde at få ro i sindet på,” fortæller Roza.

Af Deniz Berxwedan Serinci & Alan Hasso

17-årige Roza Özdemir mistede sine 3 onkler, Sidik (Sofi), Salih & Sadi Özdemir ved en mineeksplosion d. 31 juli i Batman, i Sydøsttyrkiet / Nordkurdistan. Sofi, Salih & Sadi Özdemir samt deres nære ven, Sedat Özevin kørte til deres landsby i Batman, for at tjekke en brand, der opstod i en oliereserve. En vej der kostede dem alle livet, da de passerede nogle miner på vejen.

Egentlig har Roza Özdemir ikke meget at sige om selve tragedien. Til gengæld udtrykker hun sin indre sorg ved at skrive om selve ulykken.

Skriveri som er blevet til digte:

Ikke alt er op til Gud..
Du får dig selv til at tro at du er den eneste vej ud
Men du har brug for hjælp og ikk kun fra Gud
En lille pige så glad. smilende og ubeskrivelig sød
Hvordan skal jeg fortælle hende hendes far er død
En dreng kun 3 år venter stadig på hans far kommer kørende
Hvordan skal jeg fortælle ham hans far nu er blandt skyerne
De siger, må Gud give dig tålmodighed og det gør han ogs
Men vi har brug for mere end det for at kunne klare os
Så flere gange har jeg skrevet det sort på Hvidt
Jeg har fortalt jer mange gange jeg har det skidt
Jeg lukker mine øjne og pludselig spoler tiden tilbag’
Det gik fra vidunderlig til mit livs værste dag
Det gik så hurtigt jeg kunne ikk længere følge med
Jeg følte mig fortabt hvorfor skulle jeg lige være til sted’
Bringer jeg uheld, for alle omkring mig dør
Jeg ved ingen lever for evigt men jeg er ved at blive skør
Troede ikk det var muligt at savne nogen så meget
Det er hårdt, jeg har grædt, råbt og skreget
Efterladt alene hvordan skal jeg klare mig nu ?
Ønsker du var ved min side så du kunne høre mig nu
Jeg er en pige med et knust hjerte
Jeg har en hverdag fyldt kun med smerte
Til tider når jeg går rundt helt alene
Tænker jeg over hvornår mon mit hjerte vil hele

Hendes onkler betød meget for hende, som det fremgår af digtet. Roza havde især et et specielt forhold til sin onkel Sofi, bl.a. fordi han har boet hos dem i Ishøj.

”Min ene onkel, nemlig Sofi havde jeg et meget tæt forhold til, han var ligesom min bedste ven og jeg elskede ham som min far. Jeg elsker selvfølgelig også mine to andre onkler, men jeg så dem ikke så tit,” slutter Roza af og ærgrer sig over, at hun ikke kunne se sine andre onkler noget oftere.

Kommentér via Facebook

kommentarer