Hun flygtede fra krig til Danmark, hvor hendes 1½ år gamle søn døde. Trods sorgen rejste Bêrîvan sig igen og blev en succesfuld blomsterhandler i Nykøbing Falster.

Bêrîvan er kurder fra Serê Kaniyê (syrisk Kurdistan) og har boet i Danmark i snart 6 år.

Hun arbejder i Nykøbing Falster.

”I Danmark gav Gud mig to sønner,” fortæller hun mig en mandag eftermiddag.

”For tre år og syv, otte måneder siden mistede jeg den ene søn. Det var min ældste søn og han hed Zerdeşt.”

Det var en meget svær tid for den kurdiske kvinde.

”Det var en kæmpe smerte… Min verden sortnede. Jeg nåede til et punkt, hvor hvis jeg hørte god musik, så blev jeg ked af det. Jeg følte, at jeg måtte hellere lade være med at lytte.”

Hun havde en anden søn på fire måneder.

”Når jeg græd og var sur, grinte min anden dreng til mig. Af hensyn til min yngste søn arbejdede jeg på at komme ud af min situation.”

Den yngste søn foran den ældste søns grav.

Hun begyndte nu at søge arbejde.

Hvis hun ville studere, skulle hun selv betale.

Bêrîvan havde status som en ”midlertidig flygtning” efter udlændingelovens paragraf 7 stk. 3, som SR-regeringen vedtog i februar 2015. Det betyder blandt andet, at hun ikke kan studere videre. Eller mere præcist: De midlertidige flygtninge skal selv punge ud for en videregående uddannelse.

Et medicinstudie eksempelvis vil koste over 100.000 kr. om året. Seks års medicinuddannelse bliver dermed til over en halv million kroner. Noget, mange ikke vil have råd til.

Når Bêrîvan tog til sin søns grav, bandt hun blomster derhjemme og tog dem med. Det ændrede hendes syn på hvilken form for arbejde, hun ville kaste sig over.

”Dem omkring mig sagde: “Du har virkelig lavet det flot.” Min afdøde søn var skyld i, at jeg kastede mig over dette arbejde,” fortæller hun.

Hun fik et arbejde. Senere valgte hun at blive selvstændig og åbne butikken ”Blomsterengen” i Nykøbing Falster.

”Jeg tænkte ikke på andet end at jeg måtte åbne en butik. Lad mig være selvstændig, lad mig være fri.”

Mange venner hjalp Bêrîvan med at komme videre efter den store sorg.

”De støttede mig meget i den svære tid. Det glemmer jeg ikke,” lyder det.

”Men hvis jeg ikke ønskede at komme ud af denne tilstand, var jeg heller ikke kommet ud. Hvis man ønsker, så kan man.”

I 2019 besatte Tyrkiet og tyrkiskstøttede grupper Bêrîvans hjemby Serê Kaniyê.

”Da Serê Kaniyê faldt… Det var meget svært. På den ene side sorgen over min afdøde søn. Så kom også sorgen over Serê Kaniyê. Det gjorde mig mere ked af det.”

Hun fortæller, at hele familien flygtede ud.

Derfor ser hun sin fremtid her.

”I Danmark er der sikkerhed. Min søns liv er godt her. Hvor min søn har et godt liv, der er jeg.”

Se video:

Kommentér via Facebook

kommentarer