Mens man daglig kan læse om kulturelle udfordringer på skoler med mange nydanske børn i resten af Danmark, oplever Lindeskovskolen i Nykøbing Falster ikke problemer med integrationen – næsten da.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Børn, som ikke må deltage i kristendoms- eller seksualundervisningen, Den københavnske Holbergskole, der afholder forældremøder kun for mødre og forældre der kræver badeforhæng for deres børn i omklædningsrummet. Debatten om skoler med en stor andel af flygtninge- eller indvandrerbørn er ofte præget af problemer eller udfordringer og religiøse eller kulturelle krav fra forældrenes side.

Espen Fossar Andersen er skoleleder på Lindeskovskolen, hvor mange af de nydanske børn fra Lindholm har deres daglige gang. Ud af skolens omkring 350 elever har godt en tredjedel en anden etnisk baggrund end dansk og mange er muslimer fra Bosnien, Tyrkiet, Irak og Libanon. Men skolelederen ser ikke noget problem i børnenes kulturelle baggrund.

Muslimsk forælder nægter at give lærer hånd
Det til trods for, at han i sine seks år som skoleleder netop har været vidne til episoder, hvor forældre havde en anden opfattelse af tingene end skolen. Vi taler om det berømte skolemøde på Holbergskolen i København i sidste uge, der blev heftigt debatteret og kritiseret af politikere, da det kom frem, at skolen holdt kønsopdelte forældremøder, angiveligt fordi visse muslimske mænd ikke brød sig om deres hustruers tilstedeværelse. Omvendt forsvarede andre mødet med, at de kunne være nødvendigt at lave et møde kun for kvinder i sager, der angik dette køn.

Espen Fossar Andersen vil ikke afvise, at der er mandlige forældre, der ikke tager deres koner med til møder på hans skole, men han lægger vægt på at være fleksibelt uden at bøje sig for religiøse krav:

– Når vi laver et møde for en forældreklasse, og vi står over for en pigeproblematik, og det dermed giver mening at holde et møde for mødrene, så kan vi gøre det. Hvis det giver mening at holde et møde for fædrene, så kan vi gøre det, fortæller han og fortsætter

– Men det er ikke møder, vi holder på grund af religiøse hensyn. Det er barnet, der er i centrum.

Han har også måtte holde et møde kun for tosprogede elever, hvor skoleledelsen talte med forældre om svømning, hjemmekundskab og kristendomsundervisning.

Til et af disse møder, nægtede en mandlig, muslimsk forælder at giver en kvindelig lærer hånden, noget Espen Fossar Andersen især husker.

– Man bliver forundret. Man tænker, hvorfor vil du ikke give hånd? Men det er en del af den mands menneskesyn. Nogen er firkantet i deres opfattelser, må skolelederen konstatere.

Religion bør erstatte Kristendomsundervisning
Et andet punkt, hvor kulturforskelle kommer op til overfladen, er ved Kristendomsundervisningen. Nogle muslimske familier fravælger nemlig undervisningen i det fag, fordi de anser faget for at være forkyndende og uforeneligt med deres muslimske tro.

Noget, skolelederen er uforstående overfor:

– Var det ikke en ide, at de også lærer noget om den kultur og religion, der er i Danmark? Det jo ikke et forkyndende fag, snarere historieundervisning og vi snakker jo også andre religioner, heriblandt islam.

Men fagets navn giver nemlig indtryk af kun at omhandle kristendom, og derfor så Espen Fossar Andersen også helst, at det hed Religion i stedet.

Han understreger samtidig, at de fleste muslimer på skolen har kristendomsundervisning

– Vi har masser af muslimske familier, der er ligeså moderate i deres tro som danskere og hvor deres tro ikke fylder meget, de har kristendomsundervisning og går også med i kirke ved juleafslutning.

Kompromissøgende skoleleder
Specielt er svømmeundervisningen flere steder i Danmark blevet mødt med krav fra muslimske forældre om, at piger og drengene skulle svømme hver for sig eller at der skulle være et badeforhæng i afklædningsrummet. Men det kender Espen Fossar Andersen ikke noget til. Der har dog været en enkelt forælder, der har udtrykt, at han ikke brød sig om, at læreren gik i bad samtidig med eleverne i afklædningsrummet efter gymnastikundervisning.

– Men sådan gør vi det her, og det har de bare måtte acceptere, lyder den korte og kontante besked fra skolelederen.

Men trods skolens klare regler, er der også plads til kompromiser. Skolelederen lægger vægt på, at de på skolen formår at løse eventuelle uenigheder. – Vi er ikke så firkantede, vi finder en løsning, som Espen Fossar Andersen fortæller.

– Vi er jo mange forskellige nationaliteter, vi tror på noget forskelligt og vi skal alle kunne være her, uden at det skal være et problem.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer