Teaterstykket Sîret handler om de traditioner og normer, som æresdrab og social kontrol blandt visse kurdere. Læs anmeldelse af den kurdiske studerende Medya Özvan.
Af Medya Özvan
Jeg var spændt på at finde ud af, hvordan teaterstykket arrangeret af Fokus-A udformede sig. Hvor mange af mine hjerneceller og kommunikationsevner ville forstå det kurdiske? Dog kan det også give bonus bare at arbejde med sin kulturelle og sociale opmøde og engagement i deltagelsen. At støtte sin kurdiske kultur og rødder selvom sprogbarrieren er ugennemtrængelig og der ikke foregår kommunikationsveje og forståelse mellem publikum, seerne, modtageren og afsenderen.
Jeg blev informeret om mødetiden og trådte ud i det behagelige vejr.
Jeg befandt mig nu i Ishøj og vores ankomst bragte os ind i Ishøj bio kl.18:00.
Der blev uddelt flyers i det lyse lokale og budt velkommen. Da jeg læste det, blev jeg overrasket over at ”Siret” var navnet på en person. Der var sigende blevet sagt at betydningen bag ordet omhandlede begrebet, at rådgive. Jeg havde grublet over om det var et tema i teaterstykket, men nu blev jeg overbevist om og mine tanker drejede sig omkring en person. Efterhånden som min overbevisning blev stærkere og spændte sig, gik tiden og ramte uret 19. 30. Flere mennesker mødte op og mennesker, der var bekendte og genkendte hinanden, vinkede hilsende. Vi drønede ind i den snart fyldte sal, da dørene endeligt åbnedes.
Mørket trak sig over os i salen og der blev spillet kurdisk musik. Da den startede kom der et bredt smil af mig, og mit hjerte bankede i helt andre taktarter end musikken. Jeg blev så opstemt af at høre det.
En brud befandt sig på scenen i hvidt tøj og rødt slør, på rigtige kurdiske maner. Hun blev indviklet i flere lag tyl, som var det et brudeslør. I stedet for en glædes dag i hendes sind, var hun som en hjælpeløs og skrigende fange. Skreg og sang om hendes tilværelse. Om en fange der ikke havde medindflydelse på giftermål.
I de kurdiske områder foregår der stadig tvangsægteskab og æresdrab, hvilket også var det omfangende tema i teaterstykket. Adskillige gange pustedes der lys ud, der i symbolsk forstand beviste at Siret, den gifte kvinde, var et voldtægtsoffer. Familien kendte hendes anliggende og ønskede at dræbe hende, men Siret ville tage sit eget liv. Teateropvisningen er en gengivelse af unges ulykkelige situationer og tilværelser i Kurdistan / det sydøstlige Tyrkiet.
På scenen med de enkle kulisser, pustede Siret lys ud, som i pigen med svovlstikkerne, og et stort fortryllende træ med frynser og stofflæser hang med sine farver. Det fangede alles opmærksomhed. Et træ, hvis rødder stak ud som slatne ben på en stor edderkop. En hjemmelavet gynge hang på træet. Det fik mig til at visualisere min mormors gynge i hendes frugthave, hvor en praktisk pude brugtes som sæde. Ligeledes hang rebet om træet på scenen, men uden brug af dets oprindelige funktion. Nemlig som en gynge. Her brugte Siret rebet til forsøg på hængning.
Fragmenter, som sorte huller, igangsatte det næste afsnit, hvor Siret mødte en salgsmand, der foregav at være hendes ven og vendepunkt i hendes beslutsomhed om at tage sit eget liv. Da mandens pludselige og drejende sande identitet dukkede op, handlede han ved at slå Siret ihjel.
Temaet indeholdt både komik og drama, for at balancere og harmonisere teaterstykket, og somme tider blev der leet til Guds øre falmede. Man kunne genkende den kurdiske humor og karaktererne fra situationer i sit eget liv.
Tiden gik ekstrem hurtigt og de 90 min. af teaterstykket føltes som mindre, da man blev fanget af følelsesudbrud og den sympatiske karakter Siret, der i sin sorg medgav tårer blandt publikum.
Med min dysfunktionelle kurdiske tale, der strakte sig til hverdagssprog og indimellem komik kunne jeg følge med i deres kurdiske tale, der var høj og tydelig, samt handlingen, når spændingskurven steg. Skuespillerne havde efterfølgende lært flydende kurdisk efter de først havde lært det tyrkiske sprog.
