Lederen af Dêrsim’s kurdere, Seyid Riza mindet på årsdag for henrettelse. Riza’s sidste ord blev angiveligt: ”Jeg kunne ikke tage kampen op mod jeres løgne og bedrag, hvilket piner mig. Men til gengæld knælede jeg ikke for jer, må det pine jer!”

Foto: Ferhat Tunc. Til mindehøjtid for Seyid Riza igår i Istanbul

Efter den tyrkiske stats opgør med de kurdiske opstande stod nu kun området Dersim (som betyder sølvdør) med dens autonome klaner uden for myndighedernes kontrol. I 1930 begyndte Atatürk at deportere og afvæbne de mange magtfulde klaner i Dersim. Ved en ny lov i december 1936 fik Dersim nyt navn og blev nu kaldt ved det tyrkiske navn Tunceli (som betyder jernhånd).

Det tyrkiske forsøg på at overtage Dersim stødte på lokal modstand under ledelse af den åndelige leder Seyid Riza (1862-1937). Han afviste Atatürks politik, som han senere forklarede i et brev med titlen Kurdistan, Dersim af 30. juli 1937 til den britiske udenrigsminister:

»I årevis har den tyrkiske regering forsøgt at assimilere det kurdiske folk. 3 mio. kurdere kræver at leve i fred i deres eget land med frihed for deres folk og sprog«.

Trods appellen fra Seyid Riza fik kurderne i Dersim ikke hjælp fra det internationale samfund. Seyid Riza blev fanget af det tyrkiske militær og henrettet 15. november 1937.

Seyid Riza’s sidste ord menes at have været:

”Jeg kunne ikke tage kampen op mod jeres løgne og bedrag, hvilket piner mig. Men til gengæld knælede jeg ikke for jer, må det pine jer!”

Efter Seyid Rizas henrettelse var der flere oprørere, der nægtede at overgive sig. De blev mødt af fortsatte bombardementer af guerillaer og civile. Et af flyvevåbnets mere prominente navne i kampen mod Dersim var Sabiha Gökçen, den første kvindelige pilot og Atatürks (armenske) adoptivdatter, som bombede flere mål i området.

Mens mænd bekrigede den tyrkiske hær, gemte kvinder og børn sig i huler, men også de blev dræbt. Ifølge overlevende fandt brutale massakrer sted. Den britiske konsul i Trabzon berettede:

»De militære myndigheder har brugt midler identiske med dem, der blev brugt mod armenierne

[under folkemordet i 1915-1917] Tusinder af kurdere, inklusivt kvinder og børn, blev slagtet. Andre, primært børn, blev smidt i Eufrat«.

Mange unge piger begik kollektivt selvmord ved enten at springe i Mûnzûr-floden eller ned fra bjergtoppe af frygt for voldtægt. Kvinder og børn blev lokket ind i høskure, som herefter blev sat i brand. Omkring 40.000 kurdere blev dræbt, mens andre blev eksileret eller fik deres børn kidnappet til tyrkisktalende forældre i det vestlige Tyrkiet.

Kommentér via Facebook

kommentarer