”Det er så smukt, at de trods 200 år i Midtanatolien og 40 år i Danmark ikke har glemt deres sprog og kultur,” siger Serhat fra Çar Newa. Læs Jiyan.dk’s interview.
Af Deniz B. Serinci
Vi befinder os i Nazar Selskabslokale i Glostrup, hvor Yeniceoba Kultur- og Solidaritetsforening holdt deres årlige fest i lørdags.
Årets store navn var sangeren Serhat fra Çar Newa, hvis band i årevis har underholdt masserne med dens blanding af vestlig og kurdisk musik.
Modsat de øvrige kurdiske foreninger, er Yeniceoba Kultur- og Solidaritetsforening en byforening, dvs. for folk fra distriktet Yeniceoba/Încovê i Konya, Tyrkiet, hvis indbyggere udvandrede fra Kurdistan til Midtanatolien for 200 år siden.
”Det er så smukt, at de trods 200 år i Midtanatolien og 40 år i Danmark ikke har glemt deres sprog og kultur,” lyder det fra Serhat.
”Pîroz dikim!” tilføjer han på kurdisk. ”Jeg lykønsker dem (fordi de stadig kan tale kurdisk, red.),” betyder det.
”Vi som kurdere har ingen stat, så derfor er det vigtigt, at vi holder sammen gennem civile organisationer og foreninger.”
Serhats tidligere band, Koma Amed indspillede allerede i starten af 90’erne en Konya-kurdisk sang, nemlig ”Were rindê” – lyt forneden.
”Man kan blive anholdt, når som helst”
Efter at have rost de herboende midtanatolske kurdere, begynder al kritikken. For de europæiske kurderes foreningsarbejde er ikke tilstrækkeligt, mener Serhat.
”Der bliver ikke lavet nok aktiviteter, som kan inkludere forskellige slags mennesker. Til demonstrationer samler I folk nok, men på normale dage kommer der ikke særlig mange mennesker til foreningerne. Der bør være aktiviteter, herunder kulturelle.”
Derudover bør kurdisk musik åbnes op for andre, så det ikke kun er kurdere, der lytter til det.
Serhat har i årevis levet i eksil i Tyskland. Selvom han nu månedligt tager til Tyrkiet og Kurdistan for at give koncerter, har han stiftet familie i Tyskland, hvorfor han ikke har planer om at tage tilbage til sit hjemland.
Derudover føler han ikke, at han vil kunne udøve sit arbejde frit i Tyrkiet.
”Myndighederne nedskriver alt, hvad du har sagt og sunget og du risikerer, at blive arresteret, når som helst.”
Under de såkaldte KCK-sager er tusinder af kurdiske politikere, journalister og intellektuelle blevet fængslet, mistænkt for forbindelser til det forbudte PKK (Kurdistans Arbejderparti).
”Staten accepterer kun deres egne kurdere”
For 20 år siden var ordet ”kurder” forbudt i Tyrkiet. Nu sender landet stats-tv på kurdisk døgnet rundt, nemlig TRT-6. Men det er en statskontrolleret og stærkt censureret kanal, som ikke er garanteret i den tyrkiske forfatning. TRT-6 blev i øvrigt lanceret i januar 2009, kun to måneder inden lokalvalgene i marts 2009.
”Jeg vil aldrig nogensinde deltage i TRT-6, som efter min mening bør forfatningssikres, hvis det skal tages seriøst.”
Serhat erkender, at der er blevet taget rigtige skridt de sidste par år i Tyrkiet i forhold til at give kurderne flere rettigheder.
”Men det er små skridt i forhold til det offer, vi har givet. Der snakkes om reformer, men de skal implementeres og sikres i forfatningen. Staten accepterer dens egen kurdiske musik på TRT-6, men ikke andres.”
Se billeder fra festen, hvor Çar Newa og Serhat optrådte her.
