Flere kurdiske sange omhandler den tyrkiske stats nedbrændinger af kurdiske landsbyer. Sange som Warê me af Sivan Perwer, Kerwan af Ahmet Kaya, Karnaval af Hesen Serîf, Gundê me af Diyar osv.

Af Deniz Berxwedan Serinci

I jagten på de kurdiske PKK-guerillaer nedbrændte det tyrkiske militær 3000 landsbyer. Den tyrkiske stat betegnede det som nødvendige evakueringer, der skulle forhindre landsbybeboere i at give PKK husly. Menneskerettighedsgrupper afviste den tyrkiske stats forklaring og kritiserede nedbrændingerne.

Med nedbrændingen fulgte millioner af internt fordrevne kurdiske flygtninge.

Mange af dem havnede i de store byer vestpå som Izmir, Istanbul og Ankara i slumkvarterer. Istanbul nåede dermed op på omkring 5 millioner kurdere – ca. det samme antal kurdere, der lever i hele Irak.

På grund af ringe tyrkisk kundskaber og dårlig integration er kurderne blevet den sociale og økonomiske underklasse i de nye, tyrkiske byer i vest.

Fælles for flere sange om landsbyødelæggelserne er brugen af ordene ”Vores fædrene jord”/Warê bav û kal på kurmancî-kurdisk til at karakterisere tilknytningen til området. Dermed bruges et historisk argument for at udbygge kritikken af den tyrkiske fremfærd

Eksempel på en sang om landsbyfordrivelserne er Ahmet Kaya’s Kerwan, skrevet af Xoşnav Tillo:

Kommentér via Facebook

kommentarer