Sheikh Izeddin Husseini fungerede som en enmandshær mod præstestyret i Teheran.

Da Ayatollah Khomeini (1903-79) kom til magten i Iran i foråret 1979, afviste den åndelige leder al snak om at give kurderne selvstyre.

”I islam er der ikke plads til sådan en forskel. Der er ingen forskel mellem muslimer med forskellige sprog. Der er ingen grund til, at forskellige grupper skal regere deres egne affærer,” lød hans begrundelse.

Udover de kurdiske partier Kurdistans Demokratiske Parti (PDKI) og Komala, var der en tredje kurdisk aktør på banen i iransk Kurdistan, også kendt som Rojhilat.

Den kurdiske sunnimuslimske gejstlig Sheikh Izeddin Husseini (1922-2011) fungerede som en enmandshær, dog med betydelig opbakning fra sit kurdiske bagland. Han blev født i byen Bane i 1921 og som ung mullah i 1942, sluttede han sig til en kurdisk nationalistisk organisation i Mahabad-regionen. Han var imod etableringen af et islamisk præstestyre og argumenterede for et sekulært Iran, hvor religion skulle holdes adskilt fra politik.

Husseini mente, at profeten Muhammed havde ret til at være religiøs lovgiver fordi han var en profet, sendt af Gud. I og med Koranen siger, at der ikke kommer flere profeter efter Muhammed, så kommer der heller ikke religiøse lovgivere til at skabe en islamisk stat, lød Husseinis argument.

”Der er ikke brug for det [en islamisk stat] mere og der kommer ikke nogen profet mere. For Profeten Muhammed er den sidste profet,” som den kurdiske lærd sagde.

Da det islamiske præstestyre blev oprettet, fortsatte sheiken sin kritik af regeringen, som ifølge ham misbrugte religionen til at ”mishandle og henrette i Allahs navn…”. Han mente at ”ethvert religiøst styre vil ende i diktatur, og religion vil blive et middel til at henrette i Guds navn.”

Det nye regime i Teheran reducerede kvindernes rettigheder med henvisning til Koranen. Den hellige bogs vers 2,282 foreskriver, at én mand og to kvinder er lige meget værd som vidner.

Men Husseini var uenig og udtalte, at ”kvinder bør have de samme rettigheder, om mænd” og at ”vidne”-verset skulle ses i historisk kontekst.

”Verset stammer fra en tid, hvor kvinder blev ekskluderet fra samfundet og afspejler forholdene fra dengang. Men sådan er nutidens samfund ikke.”

Koranen giver også mænd lov til at gifte sig med op til fire kvinder. I den første halvdel af kapitel 4,3 hedder det ”så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire.”

Sheik Izeddin Husseini mente igen, at dette vers skulle ses i dets historiske kontekst.

”Jeg tror på, der ingen forskel skal være mellem mænd og kvinder. Disse regler fra Koranen skyldes datidens forhold og krig.”

Da regimet ikke ville imødekomme kurdernes krav, brød der kampe ud mellem de kurdiske Peshmerga og de iranske tropper i iransk Kurdistan. Den 17. august 1979 erklærede Khomeini så hellig krig mod de kurdiske partier. Han anklagede samtidig Husseini for at være satanisk og separatistisk.

Regeringen tvang i 1980 Sheikh Izeddin til at flygte fra Iran. Han kom til Sverige, hvor han døde i februar 2011 på et hospital i Sverige på grund af sygdom, 89 år gammel.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer