To eksperter i vilkårene for presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet giver mandag dommerne i Østre Landsret et indblik i forholdene i den stat, der kræver den kurdiske tv-station Roj TV lukket.

Af ml@arbejderen.dk

Presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet kommer under lup i Østre Landsret på mandag, når to menneskeretseksperter sætter sig i vidneskranken. Her skal to eksperter med Tyrkiet som speciale vidne i sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV.

De to vidner er Haluk Gerger, tidligere formand for Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD og Kerim Yildiz, advokat og direktør i menneskeretsorganisationen Kurdistan Human Rights Project.

– De skal belyse vilkårene for ytringsfriheden i Tyrkiet. Især arbejdsforholdene for journalister. Det er vigtigt at vise, hvor meget Roj TV betyder for demokratiet og muligheden for at ytre sig i Tyrkiet. De kan bidrage med viden om kurdere og tyrkere har adgang til fri information, og om der er pressefrihed for journalister i Tyrkiet, fortæller Roj TV’s forsvarer, Bjørn Elmquist, til Arbejderen.

Herudover skal dansk-kurdiske læge Negin Nasrallah på onsdag fortælle om de debat- og sundhedsprogrammer hun sender på Roj TV.

Københavns Byret kendte i januar sidste år Roj TV skyldig i at være ensidig og bringe ukritiske interviews med den kurdiske oprørsbevægelse PKK, og modtage penge fra PKK, der står opført på EU’s og USA’s terrorlister.

VIDNER KOMMER TIL ORDE I LANDSRETTEN

Da sagen mod Roj TV kørte i byretten, afviste retten 11 ud af de 13 vidner, som Roj TV’s forsvarer gerne ville have ført. Men i ankesagen i Østre Landsret, som foregår netop nu, har Elmquist fået lov til at føre fem af de forbudte vidner. I sidste uge kom tre af de tidligere “forbudte” vidner til orde i retten.

En af dem var Oluf Jørgensen jurist og lektor i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Journalisthøjskole:

– Han gjorde det klart, at hverken den danske medieansvarslov eller den Europæiske Menneskeretsdomstol åbner op for, at et helt medie – eksempelvis Roj TV – kan blive hængt på indholdet i enkeltprogrammer sendt på tv-stationen. Hvis nyhedsindslag opfordrer til had eller terror, kan man straffe den ansvarshavende redaktør eller den enkelte journalist – men man kan ikke straffe en hel tv-station, forklarer Bjørn Elmquist om Oluf Jørgensens vidneudsagn.

Læs mere på Arbejderen

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer