Tyrkiet kritiserer Israels blokade mod Gaza. ”Men når det kommer til kurderne i Syrien, har de det helt fint med selv at opretholde en blokade mod dem. Tyrkiet tillader ikke nogen at komme ind i Rojava, medmindre det er fuldskæggede jihadister.”
Professor David Romano kritiserer det, han ser som tyrkisk dobbeltmoral i forhold til Rojava (Vestkurdistan/Syrien). Den tyrkiske regering kritiserer Israel og Egypten for blokaden mod Gaza, men har det samtidig helt fint med selv at opretholde en blokade mod Rojava, mener Romano. Samtidig forsvarer Tyrkiet aktivisters “frihedskonvoj” med humanitær hjælp til Gaza, ligesom Ankara har gjort ophævelse af blokaden mod Gaza til en betingelse for at genoptage de diplomatiske forbindelser til Israel.
”Men når det kommer til kurderne i Syrien, har de det helt fint med at opretholde en blokade mod dem. Verden protesterer ikke og der er ingen international “frihedskonvojer” … Tyrkiet tillader ikke nogen at komme ind i Syrisk Kurdistan, medmindre det er fuldskæggede jihadister. Tyrkiet er også i gang med at bygge en 2 meter høj væg for at blokere Rojava. Selv Kurdistans Regionale Regering (KRG) ser ud til at spille rollen som Egypten i denne sag; de tillader humanitær hjælp, men blokerer andre varer for ikke at berige PYD (Det stærkeste kurdiske parti i Rojava, der er pro-PKK, red).”
Mens Romano sammenligner Gaza og Rojava, understreger han, at man alligevel ikke kan sætte lighedstegn mellem Israels fjende Hamas og tyrkernes fjende i Rojava, PYD (Demokratisk Enhedsparti). For PYD har, trods deres forhold til PKK, aldrig angrebet nabostater, heriblandt Tyrkiet.
”Der har aldrig været affyret én raket eller været ét selvmordsangreb over grænsen til noget sted, inklusiv de ikke-kurdiske dele af Syrien, så vidt jeg ved,” skriver Romano. Professoren understreger, at han hermed ikke forsvarer de forhold, som Gazas palæstinensere lever under.
”Men jeg formoder, at folk i Rojava har det meget værre i øjeblikket. Samtidig er folk Rojava ikke selvmordsbomber og kommer ikke med radikal-islamistiske udtalelser. I stedet skyder de radikale jihadister i Syrien.”
Derfor burde Vesten, USA og KRG anerkende Rojavas kurdere. De behøver ikke nødvendigvis bevæbne dem, men for det mindste tillade, at de får de mest basale forsyninger.
”Jeg ved, at PYD ikke er nogle engle, men Rojavas folk bør ikke straffes kollektivt, på grund af deres ledere,” hedder det endvidere fra Romano.
En væsentlig årsag til den tyrkiske involvering i det syriske drama er frygten for, at tyrkernes fjende nr. 1, den militante kurdiske bevægelse PKK (Kurdistans Arbejderparti) vil blive styrket af magttomrummet i Syrien, hvor der bor cirka 2 mio. kurdere. Heraf sympatiserer mange åbent med PKK. En tredjedel af PKKs guerillaer er syriske kurdere og lederen af PKKs væbnede fløj er Fehman Huseyn, en syrisk kurder.
Den stærkeste kurdiske bevægelse i området er PYD, der er pro-PKK. Den tyrkiske stat frygter en destabilisering af Syrien der potentielt kan føre til at en pro-PKK-bevægelse får en frizone i de kurdiske områder i Syrien, som grænser op til Tyrkiet og hvorfra de kan angribe Tyrkiet.
David Romano er professor på Middle East Politics ved Missouri State University og forfatter til bogen “The Kurdish Nationalist Movement” (2006, Cambridge University Press).
Læs mere på RUDAW