Hama Jaza var en peshmerga-kriger, sanger og sangskriver fra irakisk Kurdistan.
Mohammad Jaza blev født i 1949 i Silêmanî (Sulaymaniyah).
Dengang lå kurderne i konflikt med regeringen i Bagdad, der nægtede at give dem selvbestemmelse. Frustreret over regimets undertrykkelse af kurderne, tilsluttede Jaza sig i 1969 peshmerga-styrkerne og tilbragte mange år i Kurdistans bjerge.
Netop oppe i bjergene sang han også. Jaza havde et repertoire på mere end 200 kurdiske folklore sange og blev berømt i 1970’erne for sine sange, der motiverede tusinder til at drage op i bjergene, heriblandt ”Ho kakî peshmerga”.
Senere flygtede Jaza og hans familie til Danmark, hvor han de asyl i 1990.
Han optrådte i flere europæiske lande, Canada og USA.
Jaza fik konstateret kræft i 2007 og var til behandling i Danmark, irakisk Kurdistan og USA.
Den kurdiske regering i Irak har to gange arrangeret såkaldte Kurdiske Galla’er i København, hvor der blev uddelt priser i kategorier som “Årets kurder”, “Årets kurderven”, osv. Her var Jaza med til at beslutte, hvem priserne skulle gå til.
Han døde 61 år gammel den 1. oktober 2010 og efterlod sig en kone, fire døtre og to sønner.
Selvom den kurdiske legende levede i sikkerhed i Danmark, savnede han sit fædreland.
“Han har altid ønsket at bo i Kurdistan og han savnede altid Silemani. Det var hans hjem, hans fædreland, det er også derfor, at han ønskede at blive begravet der,” fortalte datteren Hoziar Hama Jaza engang.
Ved Jazas begravelse sagde den daværende kurdiske premierminister Barham Salih, at sangeren efterlod et stort tomrum:
“Det faktum, at sanger, peshmerga og den revolutionære Hama Jaza er afgået ved døden, har efterladt et stort tomrum for den kurdiske kunst. Hama Jaza var en af de sangere, der kæmpede for retfærdighed for sit folk og som med kunstens sprog repræsenterede sit folks krav og ønsker og derfor vil hans navn og kunst aldrig blive glemt.”
Den 14. november 2010 blev der afholdt mindedag for sangeren i Albertslund.
Billeder: Kurdan TV
I 2014 blev Kurdistan angrebet af terrorgruppen Islamisk Stat (IS), der slog mange mennesker ihjel i eksempelvis Şingal og Kobanî.
Datteren Hoziar var ikke i tvivl.
“Hvis min far var i live i dag, ville han helt sikkert have gjort noget. Han ville kæmpe for Şingal og Kobanî,” sagde hun.
“Han ville have gjort noget for at beskytte sit land og sit folk. Jeg tror ikke, hans samvittighed ville kunne acceptere sådan en uretfærdighed.”
Den anden datter, Banaz Hama Jaza, har skrevet dette digt til faderen.
