På 22 årsdagen for drabet på Sadegh Sharafkandi, tidligere leder af Kurdistans Demokratiske Parti (PDKI), bliver den kurdiske leder mindet i Kurdistan-regionen i Irak (KRG), Canada, Frankrig, Danmark, Tyskland, Sverige og Norge.

Af Deniz Serinci
Foto: Mindeceremoni for Sharafkandi i København

Fuad Khakibegi, leder af Iransk Kurdistans Demokratiske Ungdomsforbund (LAWAN), mindes Sharafkandi som manden, der udfyldte tomrummet efter den karismatiske Ghassemlou, tidl. PDKI-leder, der blev dræbt i Wien i 1989.

”Efter Ghassemlous martyrium mistede mange af vores medlemmer og tilhængere håbet. Men med et budskab om ‘Ghassemlou er her ikke længere, men vi fortsætter’ gav Sharafkandi dem på ny motivation,” siger Khakibegi.

Salahaddin Azar bor i Køge, men arbejdede som tidligere PDKI-peshmerga sammen med Sharafkandi fra 1979 til 1986. To dagen inden drabet i Berlin, talte han i telefon med PDKI-lederen.

”Jeg boede dengang i Danmark, og han bad mig komme til Berlin for at besøge ham. Det kunne jeg ikke, pga. problemer med ryggen,” siger  Azar, der husker Sharafkandi som en ”demokratisk, åbent og nationalistisk” leder.

”Han var altid åbent for nye ideer. Som et demokratisk menneske afviste han shari’a-lov. At han var nationalist betød ikke, at han var imod andre nationer. Tværtimod ønskede han et føderalt Iran med autonomi til kurdere, azerier, balucher, osv.”

Sharafkandi blev myrdet på Mykonos restauranten i Berlin 17. september 1992. De tyske myndigheder retsforfulgte flere af gerningsmændene og konkluderede, at den iranske regering var “direkte involveret” i Mykonos-mordet. I marts 1996 udstedte tyskerne en international arrestordre på den iranske minister for efterretninger, Ali Fallahian.

Rostam Jahangiri, politbureaumedlem af PDKI, arbejdede tæt sammen med Sharafkandi og takkede på 22 årsdagen det tyske retssystem.

”Med retssagen lykkedes det Tyskland at sende Iran et stærkt signal og stoppe den Islamiske Republiks terror i Europa.”

”Efter Sharafkandi vågnede Europa op,” lyder det enigt fra Khakibegi.

PDKI-miljøet mener dog ikke kampen for retfærdighed i Europa er slut. For de er stadig utilfredse med det manglende retsopgør i Ghassemlou-sagen.

I 1989 var der møder mellem Ghassemlou og hans to medarbejdere Dr. Fadhil Rassoul og Abdullah Ghaderi Azar. To mænd skød og dræbte Ghassemlou og hans to venner under mødet. Østrigsk politi anholdt to mænd, der viste sig at være iranske diplomater, tilknyttet den iranske ambassade i Wien. Østrigerne lod de to iranere rejse hjem til Teheran. En østrigsk domstol udstedte først arrestordrer fire måneder senere, efter at de mistænkte forlod landet.

Mina Ghassemlou er datter til Abdulrahman Ghassemlou, om hvem hun siger “gav hele sit liv for den kurdiske sag”.

”Vi er glade med den tyske retssag efter Sharafkandi. Men retfærdigheden skete derimod ikke fyldest efter Irans snigmord mod min far. Derfor fortsætter vores kamp.”

Jahangiri siger, at de som PDKI-ledere “altid frygter gentagelser af Wien 1989 og Berlin 1992.”

”Vi ser jo, at Iran har en finger med i spillet i Libanon, Irak og Syrien. Efter Berlin 1992 er ingen blevet martyrer i Europa. Men frygten er der stadig.”

Kommentér via Facebook

kommentarer