Interview med Mihemed Îsmaîl, generalsekretær for Kurdistans Demokratiske Parti-Syrien (PDK-S).

Deniz Serinci: Hvornår og hvorfor blev PDK-S dannet?

Mihemed Îsmaîl: PDK-S blev dannet i 1957, fordi den kurdiske nation har spillet en fundamental rolle i dannelsen af Syrien. Derfor var det nødvendigt at have et politisk parti, der kæmpede for kurdernes rettigheder. Siden 1957 har partiet fortsat dets arbejde blandt det kurdiske folk trods alle vanskeligheder, undertrykkelse og vold, som det har været udsat for i Syrien. Partiet har bidraget til at udvikle og styrke den patriotiske holdning blandt kurderne. Regimerne forbød vores sprog. Ja, de forbød alt. Vi arbejdede ulovligt og i det skjulte. Partiet er et produkt af hele det kurdiske folks indsats. I 67 år har partiet ufortrødent kæmpet for det kurdiske folks rettigheder og eksistens internt i syrisk Kurdistan og ofret meget i denne kamp. Det viser, at kurderne et af grundlæggende grupper i Syrien.

Deniz Serinci: I 2011 brød borgerkrigen ud i Syrien. Hvor står I i forhold til krigen?

Mihemed Îsmaîl: Vi var en del af revolutionen fra 2011 og blev en del af oppositionen, fordi regimet har indtil nu ikke ville give os nogen rettigheder.

Deniz Serinci: Hvad ønsker I af regimet?

Mihemed Îsmaîl: Vi ønsker, at kurdernes legitime rettigheder og eksistens skal godkendes og anerkendes. Vi slog fast, at vi ønskede vores rettigheder i henhold til de internationale konventioner og en rolle i et fremtidigt, føderalt, demokratisk og progressiv Syrien, hvor vi sammen med andre komponenter vil kunne leve i fred. Kurderne er et folk, der har deres eget særskilte sprog og kultur. Derfor bør deres eksistens anerkendes og de bør få en rolle i Syriens fremtid. Vi ønsker, at kurdernes eksistens, sprog, historie bør respekteres.

Deniz Serinci: Hvordan reagerede arabiske nationalister på jeres ønsker?

Mihemed Îsmaîl: De sagde: ”I ønsker separatisme”, altså at løsrive jer. Men vores ønske svarer ikke til separatisme. Tværtimod betyder føderalisme, at man er forenet, og ikke opsplittet.

Deniz Serinci: Hvad er løsningen på borgerkrigen i Syrien?

Mihemed Îsmaîl: Løsningen er politisk. Der er en international beslutning om at skrive en ny forfatning, hvor det kurdiske folks fremtid også står. Det mener vi er den bedste løsning for Syrien. Vi er del af oppositionen og repræsenterer vores folk, så det også kan blive hørt ved fremtidige valg.

Deniz Serinci: Nu bor jeg i Danmark. Hvad er jeres ønske af diasporaen?

Mihemed Îsmaîl: Vi ønsker, at de holder sammen og bliver gode repræsentanter for deres folk. Et folk, der har været undertrykt og udsat for mange vanskeligheder. De må være ambassadører for deres folk alle de steder, hvor de tager hen. Og italesætte de uretfærdigheder, som det kurdiske folk bliver udsat for.

Deniz Serinci: Hvordan har det været at lave jeres arbejde her i syrisk Kurdistan?

Mihemed Îsmaîl: Vi har været udsat for nogle meget grove angreb, begået af PYD (Demokratisk Enhedsparti), PKK (Kurdistans Arbejderparti) og unge, der er tilknyttet dem og som hedder Ciwanên Şoreşger. For to år siden brændte de 54 af vores kontorer. Nogle af vores kontorer blev så genopbygget og så brændt ned igen. Det gælder både for PDK-S og paraplyorganisationen ENKS (Det Kurdiske Nationalråd i Syrien, red). De fleste af vores kadrer er blevet anholdt. Uden at de havde gjort noget. Det var journalister, medarbejdere, og så videre. Mennesker, der har gjort så for meget for det kurdiske folk, bliver straffet. Mennesker, der ikke har gjort noget. De arbejder for vores eksistens. Ingen kan knække os. Ingen kan få os væk fra vores sag. Der er en stor viljestyrke hos vores mennesker.

PYD har afvist at have med ildspåsættelserne at gøre. Medya Yûsif fra Ciwanên Şoreşger afviste i 2022 overfor tv-kanalen Rûdaw at kende noget til angrebene på ENKS og PDK-S.  I marts måned i år erklærede sikkerhedsstyrkerne i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), at de har igangsat en undersøgelse af ildspåsættelserne.

Nûrşan Hisên, en af lederne af det diplomatiske råd i Nord- og Østsyriens Demokratiske Autonome Administration (DAANES), siger til Jiyan.dk: ”Der blev foretaget undersøgelser af ildspåsættelserne og de ansvarlige er også blevet straffet. Den autonome administrations holdning er meget klar. ENKS og alle politiske partier har altid været velkommen til at udføre deres politiske arbejde.”  

Deniz Serinci: PYD og Ciwanên Şoreşger siger, at de ikke har noget med angrebene på jer at gøre.

Mihemed Îsmaîl: Hvem organiserer dem, der angriber os? Hvem giver dem muligheder? Hvem giver dem biler? De er alle sammen PKK. Hvordan kan de påstå, at de ikke har noget med det at gøre? Der er kameraer, hvor de kan se gerningsmændene. Hvorfor kan de ikke stoppe dem? Vi havde den kurdisk-kurdiske dialog med Mazloum Abdi (general for Syriens Demokratiske Styrker, red) og fortalte, at der er kameraer, som viser gerningsmændene. Hvis de ikke ønskede disse angreb, kunne de sige dem imod. Det er PKK, der organiserer dem. Uden dem, ville de ikke kunne gøre det her. De tænker ikke, at når de brænder vores kontorer, hvad så hvis folk dør eller hvis bygningen falder sammen?

Deniz Serinci: Nu er I medlem af den syriske opposition, som er en stor organisation med mange forskellige medlemmer, heriblandt dem, der begår overgreb på kurdere i Efrîn. Overvejer I at melde jer ud af den syriske opposition?

Mihemed Îsmaîl: Oppositionen består af mange grupper. Vi er blot en af dem. Vi er medlem af opposition, men ikke for enhver pris. Vi har stillet nogle skriftlige krav om anerkendelse af kurdernes rettigheder og det er underskrevet. Vi er ikke en del af Den Frie Syriske Hær / Den Nationale Hær (som begår overgreb i Efrîn, red). Vi er med i den politiske del af oppositionen. Og vi kommer også med klager i forhold til de overgreb, der forekommer mod det kurdiske folk. Vi har alle steder offentliggjort vores fordømmelser af de ting, der er sket mod kurdere. Vi forsvarer kurderne, om det så er i Efrîn eller andre steder. Hvis man ikke er med i oppositionen, så får man heller ikke en indflydelse på kurdernes fremtid.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer