Otte parlamentarikere fra hele Vesten kræver nu Saddam Husseins folkemord på kurderne, Anfal, anerkendt. Samtidig skal 16. marts blive en international dag mod kemiske og biologiske våben, mener de.
Af Deniz B. Serinci
I disse dage mindes verden 26 årsdagen for Halabja-massakren. 16. marts 1988 angreb snesevis af irakiske flyvemaskiner Halabja med en giftig regn af bomber. Mænd, kvinder og børn faldt om i deres biler hen over rattet. Andre var faldet om på vej ud af døren og lå hen over dørtærsklen.
Nu fortæller parlamentarikere fra Canada, Storbritannien, Sverige, Danmark Jiyan.dk, at de vil arbejde for at 16. marts bliver en international dag mod brugen af kemiske og biologiske våben. Ligeledes vil de have, at Saddam Husseins folkemord på kurderne, kendt som Anfal, bliver internationalt anerkendt. Som det er nu, er det kun Sverige og Storbritannien, der anerkender det.
Amineh Kakabaveh er medlem af det svenske Rigsdag og har de sidste 6 år forsøgt at sætte Anfal på dagsordenen, blandt andet ved at indføre 16. marts som en international dag.
”Med krigen i Syrien, hvor kemiske våben blev brugt, in mente, er det på høje tid, at vi forbyder disse våben og får en dag imod dem,” siger Kakabaveh til Jiyan.dk.
Ifølge Hans Linde, et andet svensk parlamentsmedlem, vil en anerkendelse af Anfal hjælpe de overlevende og ”hele traumerne fra Anfal”.
“Når Vesten har anerkendt Anfal, vil kurderne føle, at retfærdigheden er sket fyldest,” siger Linde til Jiyan.dk og tilføjer, at han helst ser 16. marts blive vedtaget som en international dag imod de kemiske og biologiske våben.
Anerkendelse vil sikre imod lignende folkemord i fremtiden
”Vi må lære af historien, hvis vi ikke ønsker, at den gentager sig selv. Vi kan ikke lave om det Saddam Husseins regime gjorde, men vi kan sikre, at det aldrig vil ske igen i nogen del af verden,” lyder det fra Hans Linde.
Et synspunkt, som det canadiske parlamentsmedlem Jim Karygiannis deler.
“En anerkendelse af Anfal som folkedrab og 16. marts som en international dag vil fortælle verden, at det aldrig igen vil tillade, at noget lignende sker igen.”
Fra et andet svensk Rigsdagsmedlem, Annika Lillemets, lyder det:
”Det er vigtigt at forhindre yderligere folkedrab og sende et signal om, at folkeretten og menneskerettighederne altid skal overholdes. Ingen massemorder skal nogensinde føle sig tryg.”
For det britiske parlamentsmedlem Nadhim Zahawi handler det om ikke at ignorere faresignaler:
”Historien har vist, at hvis vi lader menneskerettighedskrænkelser sejle deres egen sø, så skaber vi fundamentet for fremtidig ustabilitet, konflikter og humanitære kriser – og vi skal kunne kigge på Syrien for at blive mindet om det.”
”Manglende dansk anerkendelse dobbeltmoralsk”
Struan Stevenson, britisk medlem af Europa-Parlamentet og formand for Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Irak, ønsker at gå et skridt videre og have kontinentets børn undervist i Anfal.
“Den rædselsvækkende undertrykkelse, som kurderne var udsat for under Saddam Hussein, bør blive en nødvendig del af vores børns uddannelse,” siger Stevenson.
Ifølge det britiske parlamentsmedlem Robert Halfon har den manglende internationale anerkendelse forårsaget en “dyb følelse af forurettelse blandt kurderne”. Derfor vil han have de vestlige regeringer til at presse på en relevant resolution i FN.
“Anerkendelse ville betyde, at de ansvarlige for krigsforbrydelser ville kunne komme foran den internationale domstol og erstatning vil blive givet til Kurdistans regionale regering. Kurderne er en nation, der ikke lever i fortiden, men lærer af fortiden. Anerkendelse ville hjælpe med at hele deres sår,” mener Halfon.
I Danmark er det kun Enhedslistens menneskerettighedsordfører Nikolaj Villumsen, der officielt har støttet en anerkendelse af Anfal og vedtagelse af 16. marts som international dag. Han finder landets manglende anerkendelse dobbeltmoralsk.
“Det er dobbeltmoralsk, at når vi som danskere ved, at Saddam giftgassede kurderne og brugte det som et af argumenterne for at gå i krig i Irak i 2003, at vi så ikke anerkender Saddam Husseins massakrer på kurderne (Anfal) som folkemord.”