Öcalan advarer imod krig, hvis den tyrkiske regering ikke vil forhandle eller finde en løsning på det kurdiske spørgsmål.

Af Dilan Genc & kurdiske kilder: Firatnews.com

PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan mødtes sidste uge med sine advokater.

“Efter 12. juni vil vi vidne historisk aftale eller krig”, siger Öcalan. Den 12. juni er der parlamentsvalg i Tyrkiet.

Öcalan advarer imod, at hvis regeringen ikke vil forhandle eller finde en løsning på det kurdiske spørgsmål, vil det bryde ud i krig. En krig de ikke vil modstå i mere end tre måneder.

“Jeg har forsøgt at undgå krig imellem de kurdiske guerillaer og den tyrkiske hær i 18 måneder,” siger Öcalan.

Hvis Tyrkiet ikke vil tage de nødvendige skridt for at opbygge en fredsproces, vil han ikke gribe ind for at stoppe en mulig krig. Situationen er kritisk, understreger han.

En ny demokratisk forfatning er vigtigt, og fred er kun mulig, hvis forhandlingerne mellem ham og de statslige embedsmænd bliver taget alvorligt, og ender i en sikker aftale. Men Öcalan har også en besked til USA:

“I 60 år har USA’s politik støttet og været afhængig af det kulturelle folkedrab på kurderne, for at sikre støtten fra Tyrkiet og Israel. USA har støttet folkedrabet på kurderne, men har på samme tid også ikke givet nogen tilladelse til udslettelsen. “Kanin-og-hund metoden” blev brugt, og kurderne var fangemadden. Kurderne blev altid efterladt såret. Ikke kun igennem krig, men de fik heller aldrig en mulighed for at “hele” sig.

“Denne taktik brugte England og USA siden støtten under Korea-krigen, og det er derfor at jeg siger at det har stået på i mere end 60 år. Siden 1952,” siger Öcalan og forklarer: “Kaninen fik besked på at løbe, og hunden blev sat til at jage kaninen.”

Men Öcalan understregede også, at “kurderne er ikke som i gamle dage, og jeg er ikke Sheikh Said. Ingen magt kan stå i vejen for kurderne og deres frihedskamp længere.”

“Mine erfaringer fra fortiden får mig til at overveje og vurdere alle muligheder. Vi var næsten ved at indgå en fredsaftale med den tidligere præsident Turgut Ozal, før hans pludselige dødsfald i 1993. Vi var også ved at nå en aftale med Ecevit, da han var premiereminister. Ecevit ønskede også en løsning, men blev kort tid efter væltet. Denne gang håber jeg en løsning den 15. juni.”

“Ingen skal snyde dem selv, og de kan heller ikke snyde mig. Jeg er ikke Apo som i de gamle dage. Hvad jeg siger, skal ikke fortolkes forkert. Det er ikke en trussel. Jeg gør mit arbejde, og advarer alle involverede.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer