Mens Hejar Dashti er positivt overfor ny lovforslag fra Erdogan, er Ahmet Alis mere skeptisk. “Erdogan prøver bare at få de kurdiske stemmer op til præsidentvalget,” siger Alis.
EU er tilfreds med et lovforslag, som forventes at blive vedtaget af det tyrkiske parlament den 25. juli. Forslaget giver den strandede fredsproces mellem Kurdistans Arbejderparti (PKK) og det regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) en juridisk ramme. Ifølge forslaget, der hedder ”Lovforslaget, der skal bringe terror til ophør og styrke den sociale integration”, skal samtalerne mellem regeringen og PKK legaliseres.
EU-kommissærerne Catherine Ashton og Stefan Füle skriver i en fælles pressemeddelelse, at de hilser den tyrkiske regerings nye foranstaltninger for at ”styrke fredsprocessen og sikre fortsættelse af den nuværende våbenhvile” velkommen:
“Den nye lov vil give et stærkere retsgrundlag for at føre samtalerne og kan yde et positivt bidrag til stabilitet og menneskerettigheder i Tyrkiet. EU støtter disse bestræbelser i retning af en varig fred.”
Ifølge Hejar Dashti fra Københavns Universitet skyldes EUs ros det faktum, at EU har i årtier nævnt det kurdiske spørgsmål overfor Tyrkiet, jævnfør Københavnerkriterierne. Ifølge disse kriterier, der blev vedtaget i 1993, skal ethvert nyt kandidatland sikre beskyttelse af mindretal for at blive medlem af unionen.
“Samtidig kan Tyrkiet vise EU, at de mener det alvorligt, når de ønsker at løse konflikten,” siger Dashti til Rudaw.
Der er præsidentvalg i Tyrkiet i august, og den nuværende premierminister Tayyip Erdogan er også kandidat. Ifølge iagttagere forsøger Erdogan at få lovforslaget vedtaget før valget for at øge støtten fra de kurdiske vælgere. Men Dashti er ikke så skeptisk og mener, at der er mange forskellige forklaringer.
“Erdogan har indset, at PKK er en relevant forhandlingspartner, som man ikke kan ignorere. PKK er en del af løsningen.”
Erdogans vigtigste rival ved præsidentvalget er Ekmeleddin Ihsanoglu, tidligere leder af den islamiske konferenceorganisation (OIC), nomineret af det Republikanske Folkeparti (CHP) og Nationalistisk Aktionsparti (MHP).
Ifølge Ahmet Alis, historiker fra Bogazici University i Tyrkiet, men bosat i Danmark, bringer lovforslaget ikke meget nyt. Han henviser til navnet ”Lovforslaget, der skal bringe terror til ophør og styrke den sociale integration”.
“Ordet” kurder’ bliver ikke engang nævnt. Spørgsmålet bliver således behandlet som var det et socialt problem i det vestlige eller nordlige Tyrkiet og ikke inden for rammerne af ’rettigheder til minoritetsgrupper’,” siger Alis til Rudaw og mener, at Erdogan primært er ude efter de kurdiske stemmer.
“Ved at fremlægge lovforslaget, prøver Erdogan at forhindre de kurdiske stemmer i at gå til CHP ved præsidentvalget,” siger Alis.
