Lokalpolitikeren Erdal Çolak har skrevet bogen ”Orta Anadolu Kürtleri” (De midtanatolske kurdere). Læs Jiyan.dk’s interview.
Det socialdemokratiske medlem af Vallensbæk Byråd, Erdal Çolak har skrevet bogen ”Orta Anadolu Kürtleri” (De midtanatolske kurdere).
Erdal Çolak blev født i 1975 i Kuşça (Hacilaro) i Konya i det centrale Tyrkiet. Han har udgivet over 10 bøger på dansk, kurdisk og dansk, heriblandt Kærlighed, eksistens og dig.
Uddannelsesmæssigt er Erdal Çolak cand. scient. bibl. informationsvidenskab fra IVA København Universitet. I Tyrkiet dimitterede han fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitet i Tyrkiet.
I Danmark er de midtanatolske kurdere den største kurdiske gruppe. Der bor anslået over 35.000 kurdere herhjemme fra Konya, Haymana, Çorum, og så videre. Konya-borgerne taler det kurdiske sprogs kurmancî-dialekt, helt præcist vest-kurmancî. I stedet for Gelek (”meget”) siger de Pir. I stedet for Baş (”godt) siger de Rind. I stedet for hemû (”alle”) siger de gî, giştik. Det største Konya-stammeforbund herhjemme er Reşwan, som også staves Rişvan, Reşîyan eller blot Reşî. De menes at have rødder i Adıyaman, Malatya, Maraş.
”Hvem er disse midtanatolske kurdere? Hvor, hvornår, hvordan og hvorfor kom de fordrevne kurdere fra Kurdistan til det centrale Anatolien?” spørger Erdal Çolak.
Bogen er resultat af flere års søgen efter de spørgsmål.
”Bogen indeholder research, videnskabelige data og er derudover baseret på politiske og historiske dokumenter.”
Ifølge forfatteren er bogen det hidtil mest detaljerede værk om de midtanatolske kurdere, herunder oplysninger om stammestrukturer, levebrød, tro, kultur og skikke hos kurdere i 13 provinser, næsten 50 distrikter og cirka 700 landsbyer.
”Undersøgelsen er baseret på en teoretisk og praktisk del. I første omgang undersøgte jeg den litteratur, der før er blevet skrevet om emnet,” fortæller han.
Hidtil har mange historikere hævdet, at kurdere først kom til det centrale Anatolien i det 18. århundrede.
”Det er forkert,” siger Erdal Çolak.
”Kurdere levede før det i Anatolien. Det ved vi fra de værker, der er skrevet dengang, eksempelvis de officielle dokumenter og referater skrevet af byzantinske historikere og fra rejsebøger skrevet af europæiske rejsende.”
Han henviser til at kurderne eksisterede som stat, fyrstedømme eller dynasti i området.
”De fleste stammer, såsom subarerne, gutierne, lulu’erne, mitanni’erne, urartu’erne, kardu’erne, hurri’erne, mederne, og så videre, er civilisationer, som blev dannet af kurdere.”
Han nævner Mitanni-riget som eksempel: En stat 1500–1300 før vor tidsregning i det nordlige Syrien og sydøstlige Tyrkiet, der i dag svarer til de kurdiske områder sammesteds.
”Interessant nok så har de kurdiske stammer, der i bor i de områder, hvor Mitanni’erne boede, stadig navne, der minder om Mitan, nemlig Mattini og Motikan/Moti.”
Hvor stammer vi midtanatolske kurdere fra?
”Dem fra Kuşça, Yeniceoba, Bumsuz, osv. stammer fra området omkring Adıyaman, Maraş, Malatya og nogle fra Erzurum.”
Canbeg-stammen i Kelhasan siger Xuşk til ”søster”, mens Reşwan-stammen siger Xang… Hvorfor taler dem i Kelhasan lidt anderledes?
”Kelhasan tilhører Canbeg-klanen. Det er dem Cihanbeyli-distriktet er opkaldt efter. De stammer fra forskellige områder, heriblandt Adıyaman, Antep, Diyarbakır, Malatya, osv.”
Der er ret mange i Albertslund fra Kutuga (Kütükuşağı) – hvor stammer de fra?
”Igen er det meget forskelligt, men de menes at stamme fra Maraş, Adıyaman, Diyarbakır, Urfa og Halep i Syrien.”
Og jeg er fra Çorum. Hvor stammer vi fra?
”Kurderne i Çorum, Tokat, Sivas tilhører stammerne Milli, Kavili, Canbeg, Reşî, og så videre. De stammer fra Elazığ, Tunceli, Malatya, Erzincan.”
Så er der dem, der slet ikke taler kurmancî. Şêx bizinî-kurderne fra Haymana i Ankara. Hvor stammer de fra?
”De bor i Tyrkiet i Haymana, Bala, nogen i Sinop, Amasya, Çorum. Nogle kilder mener, at de i 1500-tallet kom til det centrale Tyrkiet fra Kerkûk i det nuværende Irak.”
Når jeg går en tur i Københavns Vestegn, hører jeg mange fra Konya påstå, at deres forfædre oprindeligt har været alevi, ezidi, og så videre. Er der noget om det?
”I dag er langt de fleste midtanatolske kurdere sunnimuslimer. Men oprindeligt tyder det på, at mange har været ezidi, alevi, yarsani. Mange blandt Reşwan-stammen har typisk alevi-navne, som Ali. Derudover hørte vi om Şahmaran-mytologien i min barndom i Konya’s kurdiske landsbyer. Hvad har Şahmaran med sunniislam at gøre?”
Shahmaran eller “Şahmaran” er en mytologisk figur i den nordlige dele af Mellemøsten, der i alevi-troen betragtes som et væsen, der beskytter og helbreder mennesker.
Konya-borgerne bor mange forskellige steder i Danmark. Interessant nok, har de som større gruppe ikke bosat sig i Aarhus. Der findes enkelte Konya-familier i den jyske hovedstad, men som større samfund findes Konya-borgerne ikke i smilets by. Hvordan kan det være?
”Oprindeligt kom Konya-kurderne som fremmedarbejdere til Danmark. Mange samlede sig i hovedstadsområdet, fordi deres slægtninge og venner allerede boede der. Andre valgte Horsens, Ikast, Aalborg, fordi de igen havde venner og familie der. Det gjorde sig ikke gældende i Aarhus.”
Bogen “Orta Anadolu Kürtleri” er på 538 sider og er udgivet af Ronya Yayınları.
