Kvinden Anzelha Çelik råbte slagord til fordel for PKK-lederen Abdullah Öcalan og klappede af en gruppe, som kastede molotovcocktails mod tyrkiske soldater i Urfa i Sydøsttyrkiet/Nordkurdistan. Nu har en tyrkisk domstol idømt Anzelha Çelik en fængseldom på 7 år og 1 måned for at ”lave propaganda for en ulovlig organisation”.

Anklageren mener, at Anzelha Çelik, der er mor til seks børn, deltog i en demonstration i Urfa, hvor hun sammen med en større gruppe støttede det terrorstemplede PKK ved blandt andet at oplæse en march og råbe slagord.

”Hun støttede den ulovlige organisation og person ved at råbe slagord, klappe af personer, som kastede molotovcocktails og lave sejrstegn”.

Anzelha Çelik’s advokat prøver at forsvare kvinden med, at hun er analfabet og derfor ikke vidste, hvad der stod på banneret.

Læs mere: http://www.radikal.com.tr/Radikal.aspx?aType=RadikalDetayV3&ArticleID=1072618&Date=16.12.2011&CategoryID=77

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer