Vasiliki Scurfield, mor til Konstandinos Scurfield som blev dræbt i Rojava, mens han kæmpede på kurdisk side mod IS. ”Er der virkelig nogen, der mener, at IS er islamisk? Er der nogen fornuftig person, der mener, at dette er en stat?” Uddrag af Scurfiels tale.
Foto: Mark Campbell
Kosta var ikke en lejesoldat. Han var ikke en arbejdsløs soldat på udkig efter et eventyr. Efter at have udført sit arbejde i Grækenland, sluttede han sig til britiske Royal Marines og forlod sit vellønnede job der for at tage til Syrien og kæmpe imod såkaldte IS.
Mens han var i Rojava, arbejdede han sammen med en masse kurdere for at skabe en korridor, så de strandede ezidier, hvis skæbne rørte hjertet af den britiske nation, kunne komme ned fra Shingal-bjerget og flygte i relativ sikkerhed i Rojava. Mens de deltog i denne aktion, stod Kosta for førstehjælp til en såret ven og bar ham ned ad bjerget i sikkerhed. Derved reddede han hans liv.
Han drog afsted for at modsætte sig det såkaldte IS. Men han drog også afsted for at bakke op om grundlæggende rettigheder for alle mennesker; Retten til at leve i deres eget land med en regering, de selv har valgt i stedet for en, der er blevet dem pålagt af en religiøs ideologi, retten at tilbede Gud efter eget valg, retten til at udtrykke deres egen kultur og sprog, at læse og tale frit, at høre musik og nyde kunst eller spille fodbold uden frygt for brutal henrettelse.
Med andre ord var han en humanist der, med hans egne ord, ville hjælpe. Vi har fået støtte fra så mange mennesker. Vi glæder os over det, men vi skal huske på, at han ikke er den eneste, der er død i hænderne på det såkaldte IS. Han er ikke den eneste helt.
Jeg er ikke den eneste mor, der sørger. Vi må ikke glemme Ashley Johnson, Ivanna Hoffmann, James Foley, Ali al Sayyed, Stephen Sodoff, David Haines, Abbas Medley, Havel Gourdeel, Alan Henning, Raad al-Azzawi, Peter Edward Kassig, Haruna Yukawa, Kergi Goto Jopa, Hujam Surchi, Moar al-Kassasbeh, 21 koptiske kristne, 500 kurdiske mænd og kvindelige kombattanter, ofre hos Charlie Hebdo, de irakiske soldater, der er henrettet, 13 årige, der er blevet henrettet for at spille fodbold, og de tusinder af civile kvinder og børn, der sælges som slaver eller brutalt bliver myrdet for at have den forkerte religion eller race.
Der er så meget mere, vi ikke kender til og ikke kan sætte ord på. Er der virkelig nogen, der mener, at IS er islamisk? Er der nogen fornuftig person, der mener, at dette er en stat? Det har gentagne gange gennem dets handlinger vist, at det er en gruppe af folkemorderiske, sexhandlende terrorister. Vi bør give dem et navn, der afspejler dette.
Kosta har måske ikke støttet de britiske politiske interesser med hans handlinger, men han har bestemt støttet de britiske værdier. Værdier, der er standard i den vestlige verden, og som vi tager for givet. Værdier, der gør mig taknemmelig hver dag for, at jeg bor i Europa.
Kosta blev opdraget i et multikulturelt, flersproget familie. Han lærte at værdsætte demokrati, religionsfrihed og kvinders rettigheder. Han så, hvorledes den vestlige verden deltog i krige for at fremme disse værdier og så han, hvorledes folkedrab, brutale henrettelser fandt sted og salg af kvinder til slaveri fandt sted, mens de selvsamme regeringer ikke gjorde noget.
Lad os tænke kreativt over, hvordan vi kan afskære IS’ forsyninger, også selvom det skulle betyde, at vi må nytænke traktater. Ikke alle kan være en Kosta, men der er valg på vej. Hvis du er politisk apatisk, men har stærke følelser omkring det såkaldte IS, så har du her en grund til at involvere dig. Spørg din parlamentariker, hvor vedkommende synes om det såkaldte IS.
Spørg hvorfor vi ikke støtter kurderne ved frontlinjen i Syrien ved, i det mindste, at udstyre dem med defensivt udstyr, såsom skudsikre veste og natkikkerter.
Disse Rojava-kurdere er de 300 spartanere, der kæmper mod den massive persiske hær. De er utilstrækkeligt bevæbnet, men de har til gengæld en ånd, overbevisning og ønske om at beskytte hjem og hjerte og de bevist, at det såkaldte IS ikke er uovervindelig, og de har stoppet IS’ fremmarch.
Vi skylder dem derfor så meget hjælp, som overhovedet muligt. Lad os holde op med at se på. Lad os i stedet tænke kreativt og slå ned på den største trussel mod verden siden nazisterne.
