Lørdag 16. juli holdt Kurdistans Demokratiske Parti-Iran, PDKI en mindehøjtidelighed i forbindelse med 22-årsdagen for drabet på dets tidligere leder Abdul-Rahman Ghasemlou.
Billeder: Hejar Dashti
Mindehøjtideligheden startede kl. 12 med nationalsangen Ey Reqîb, og et minuts stilhed. Derefter blev de fremmødte budt velkommen af værten Hejar Dashti.
Der blev oplæst taler fra 9 forskellige politiske partier og organisationer, og 3 digte fra PDKI, LAWAN û Jnan, PDK, PUK, CAPK, XEBAT, Malli kurd i Ålborg og Organisationen for politiske fanger.
Derefter blev der holdt et seminar, der bestod af en tale omkring Ghasemlou politiske personlighed og hans ”kommellayeti”, og omgang med andre mennesker omkring sig.
Mindehøjtideligheden sluttede kl. 15.
Ghassemlou blev dræbt af iranske agenter i Wien i 1989.
I 1988 lod Teheran høre, at de ville føre forhandlinger med den kurdiske opposition. PDKI’s leder Abdul Rahman Ghassemlou og hans to medarbejdere skulle mødes med en iransk delegation i en lejlighed i Wien den 13. juli 1989.
To mænd, forklædt som journalister, skød og dræbte Ghassemlou og hans medarbejdere.
Østrigsk politi arresterede de to gerningsmænd, der blev afsløret som iranske diplomater tilknyttet den iranske ambassade i Wien. Herefter lod østrigerne de to iranere flyve hjem til Iran.
Årsagen var officielt deres diplomatiske immunitet, uofficielt menes der at have været iranske trusler om repressalier mod østrigske statsborgere i Iran på spil.