“VAROLMA TUTKUM er ikke kun én mands historie. Nej, det er også en generations, ja et folks fortælling,” skriver Erdal Çolak.
Af Erdal Çolak
Necati Gezens bog Varolma Tutkum (“Min lidenskab for at eksistere”) er ikke bare en livshistorie, nedfældet på et stykke papir.
Nej, det er en inderlig og ærlig beretning om, hvordan et menneske bliver formet, forandret og finder sin stemme midt i tidens storme og samfundets brydninger.
Bogens mest gribende del er de barndomserindringer, Necati Gezen deler med læseren.
De bærer både uskyldens varme og den første smertefulde konfrontation med samfundets usynlige grænser.
Barndomskærligheden til Halime, familierelationer, kulturelle koder fra en landsby eller et nabolag i Danmark er alt sammen ting, som har sat dybe spor i forfatterens personlighed. Som læser trækkes man ind i ungdommens stormfulde landskab, hvor musikken bliver både et tilflugtssted og en form for modstand.
Necati Gezens forhold til musikken afspejler hans forhold til livet selv. Når han spiller klaver eller orgel, bliver han en stemme for et helt folks smerte, håb og længsel.
Musikken underholder ikke blot, men vækker og retter opmærksomheden mod det væsentlige.
Men det, der hæver Varolma Tutkum over den klassiske selvbiografi, er Necati Gezens fortællinger om den politiske bevidsthed. Et ord fra en ven, en sætning fra en demonstration, et afsnit i en bog, små detaljer, som baner nye veje i hans tankeverden.
Forfatteren viser os, at bevidsthed ikke opstår på én gang, men kommer skridt for skridt gennem livet, spørgsmål, modsætninger og konfrontationer.
Personerne i bogen er ikke blot fortidens figurer; en barndomsven, en politisk kammerat, en vis voksen, men også livsvejledere, der har bidraget til at forme den, han er i dag.
Særligt nævneværdigt er venskabet mellem en kurder og to tyrkere i de unge år et konkret eksempel på ideen om folkenes broderskab.
Årene i Danmark bliver både et brud og en genfødsel.
At træde ind i et fremmed land, lære et nyt sprog, finde sin plads i en anden kultur er alt sammen med til at forme Necati Gezens identitet. Det udvikler samtidig en flersproget og mangesidig bevidsthed.
Danmark bliver ikke bare et land, men en indre opdagelsesrejse. Her finder han sin egen forståelse af frihed. Necati Gezen bruger et klart, enkelt og folkeligt sprog. Han søger ikke at skjule, men at åbne; ikke at komplicere, men at formidle. Derfor opstår der også en umiddelbar forbindelse mellem bog og læser. Det er ikke kun én mands historie. Nej, det er også en generations, ja et folks fortælling.
Varolma Tutkum er en opfordring til enhver, der i dagens verden søger sig selv og sine værdier. At følge Necati Gezens liv er som at se ind i sit eget: for i os alle findes en længsel efter bevidsthed, forandring og mening.
Bogen taler netop til den længsel. Det er en stille form for oprør. Ikke larmende eller destruktivt, men indadvendt og sansende. Altså et oprør med ønsket om at skabe sit eget væsen. Hver sætning rummer en søgen efter ro, en refleksion over frihed, og en tro på, at man gennem ordene kan finde sin egen sandhed.
Necati Gezen blev født i 1966 i Hacilaro (Kuşça) i Konya. Han boede i landsbyen indtil syvårig, hvorefter han flyttede til storbyen Konya. Som 14-årig kom Necati Gezen til Danmark i 1980 og har siden boet i Storkøbenhavn.
