”Hvis du marcherer mod centrum, ikke har noget i hånden og politiet ikke griber voldeligt ind, hvorfor skulle der så opstå noget problem? Hvis ikke politi griber ind, hvorfor skulle nogen så angribe ordensmagten? Men desværre kan politi ikke tolerere ytringsfrihed.” – interview med Raci Bilici, formand for Menneskerettighedsforeningen i Amed.
Af Deniz B. Serinci
For over et år siden startede Kurdistans Arbejderparti, PKK og den tyrkiske regering på en fredsproces efter en blodig krig, der har kostet over 40.000 mennesker livet siden 1984. Til gengæld for, at PKK-guerillaer træk sig tilbage, forventedes det at den tyrkiske regering skulle give kurderne øget kulturelle og sproglige rettigheder, selvom indholdet af aftalen mellem de to parter ikke kendes helt.
Men ifølge Menneskerettighedsforeningen i Tyrkiet foregår der stadig krænkelser af menneskerettighederne. Det fortæller Raci Bilici, der er formand for Menneskerettighedsforeningen’s afdeling i den kurdiske hovedby i Tyrkiet, Diyarbakir.
”Politi slår på en hård måde ned på fredelige demonstranter, sårer dem og tilbageholder dem,” siger Bilici til Rudaw.
På grund af fredsprocessen er våbnene blev tavse og der dør ikke mennesker under sammenstød. Til glæde for Bilici og Menneskerettighedsforeningen. Men til gengæld dør kurdiske fanger i fængslerne. Der er 580 syge fanger i tyrkiske fængsler, oplyser Bilici. Heraf er 500 fra de kurdiske områder i Sydøsttyrkiet.
”Den tyrkiske stat passer ikke på dem og er skyld i en masse besværligheder. Når læger laver rapporter og anbefaler, at fangerne ikke kan blive i fængslet, så giver staten alligevel ikke lov til, at fangerne kommer ud,” fortæller Bilici og tilføjer:
”Derudover giver myndigheder ikke altid de pårørende til fangerne lov til at besøge de indsatte eller tale kurdisk med dem.”
I efteråret 2013 lancerede den tyrkiske premierminister Tayyib Erdogan en demokratiseringspakke, der blandt andet gav kurderne flere sproglige rettigheder, heriblandt ret til at bruge bogstaverne q, w og x, som ikke findes i det tyrkiske alfabet. Men i praksis er der ingen forandring, mener Bilici.
”Trods demokrati pakken og Erdogans løfter kan man stadig ikke brug de kurdiske bogstaver i officiel sammenhæng, og de, der gør det, bliver retsforfulgt.”
Det er især de kurdiske børn, der har det svært, oplyser Formanden for Menneskerettighedsforeningen i Diyarbakir.
”Børnene bliver set som potentielt kriminelle og er altid under tortur og pres. De kommer 15 år i fængsel for ”stenkast”. I fængslet bliver de udsat for voldtægt, tortur, og lignende. Bare et barn til en demonstration har råbt ”Bijî Serok Apo” risikerer han fængsling,” fortæller Bilici.
Selv forsvarer tyrkisk politi sig ofte med, at børnene er voldelige og har kastet med sten på dem. Men hvis ikke politi griber ind i demonstrationerne, vil børnene blot råbe deres slogans og derefter tage hjem uden nogen ballade, mener Bilici.
”Hvis du marcherer mod centrum, ikke har noget i hånden og politiet ikke griber voldeligt ind, hvorfor skulle der så opstå noget problem? Hvis ikke politi griber ind, hvorfor skulle nogen så angribe ordensmagten? Men desværre kan politi ikke tolerere ytringsfrihed.”
Han håber derfor, at Vesten griber ind og kritiserer de tyrkiske myndigheder. De sender deres menneskerettighedsrapporter til udenlandske ambassader i Ankara. Men svaret fra dem, tilfredsstiller ikke Menneskerettighedsforeningen.
”Men desværre gør Vesten ikke nået. Deres egne interesser vejer åbenbart tungere end menneskerettigheder og kurdere. Men de, der er tavse, er medskyldige i de forbrydelser, der begås her,” lyder de afsluttende ord fra Bilici.
