Interview med Mogens Lykketoft. Lykketoft har været udenrigs-, finans- og skatteminister i forskelige regeringer og formand for Folketinget. Derudover har han været formand for FN’s 70. generalforsamling fra 2015 til 2016.
Hvad synes du om PKK-lederen Abdullah Öcalan og resten af PKK-ledelsens beslutning om at opløse partiet?
Jeg synes, at det var flot, at Öcalan stod frem og bebudede, at det ville ske (at PKK vil blive opløst, red). At det også sker hos dem, der er udenfor fængslet (i PKKs hovedkvarter Qandil i irakisk Kurdistan, red), er en rigtig beslutning. Jeg har ikke hørt om nogle udbrydergrupper i PKK, der har sagt, at de vil kæmpe videre. Det så vi jo eksempelvis med IRA i 1997, hvor en udbrydergruppe gik ud og fortsatte de væbnede angreb efter fredsaftalen der. Så det er gode tegn.
Hvad med Öcalan selv? Han er jo stadig fængslet.
Vi bør se Öcalan løsladt fra fængslet nu, så han kan indgå i den nye fredsproces.
Historisk har PKK angrebet tyrkiske soldater, afhoppere og i juni 1994 døde en 23-årig britisk turistkvinde efter de kvæstelser, hun pådrog sig ved et PKK-angreb i Marmaris. Har PKK siden oprettelsen i november 1978 skadet eller gavnet kurdernes sag?
Efter vores normer er det en helt uacceptabel måde at kæmpe på fra PKK’s side. I forhold til om den slags voldelig kamp gavner sagen, så er det svært at vurdere om de havde noget alternativ. Der var i starten en stor intolerance overfor den kurdiske nationalitet i Tyrkiet. Så der har været dybe fejltagelser på begge sider.
Hvordan så du den intolerance komme til udtryk?
Jeg mødte Bülent Ecevit (Tyrkiets premierminister fire gange mellem 1974 og 2002, red). Han mente, at kurderne blot var nogle bønder, der havde deres egen dialekt. Der var fra politisk side i Ankara en afvisning af, at kurderne overhovedet eksisterede.
Ecevit var i min barndom kendt for at benægte kurdernes eksistens. Lige indtil han til sidst erkendte, at han selv højst sandsynligt var kurder….
Gjorde han det?
Ja….
Hvad er så løsningen på denne konflikt?
Løsningen er vel at man anerkender kurdernes særpræg og tillader, at eksempelvis kurdiske borgmestre kan fungere i Tyrkiet uden at opleve overgreb fra staten.
PKK kæmpede i starten for et selvstændigt Kurdistan. Hvordan lyder det?
Det er kompliceret, når man vil ændre grænser. Mange steder har man set, at når du ændrer grænser, så åbner du Pandoras boks, der skaber nye problemer. Kurderne må i stedet få accepteret deres særpræg og kultur i de lande, hvor de bor. Det er en mere realistisk model for fred.
Nu kæmper det prokurdiske DEM-parti (Folkets Ligestillings- og Demokrati Parti) for, at der eksempelvis skal være kurdisk undervisning i Tyrkiet….
Efter mine begreber lyder det som et meget rimeligt krav.
Men flere tyrkere frygter, at det bliver en farlig glidebane til ”opsplitning af fædrelandet”. Hvad tænker du om det?
Flere lande er lykkedes med at skabe sameksistens indenfor samme grænser, selvom de er flersproglige, som eksempelvis Canada. Så jeg tror ikke, at sproglige rettigheder skaber splid. Tværtimod må folk være glade for en fredsproces og udmattede på grund af denne langvarige og blodige konflikt.
Du har været i irakisk Kurdistan i 2010. Hvad med kurderne der?
Der har kurderne jo allerede selvstyre og der er ikke meget irakisk centralregeringsautoritet der.
Men de afholdt jo en folkeafstemning om uafhængighed i september 2017….
Det er nok ikke så klogt at insistere på fuld uafhængighed, når man har fundet en selvstyremodel. Verden vil kunne blive fragmenteret i mange stater, hvis alle etniske grupper ville have en etnisk stat. Det ville føre til mange konflikter, fordi det ikke vil blive accepteret af moderstaterne. Så det vil blive en blodig vej.
Afslutningsvist vil jeg spørge om kurderne i Syrien. Hvad synes du om deres fremtid?
Kurderne i Syrien har også haft en høj grad af autonomi. Det er svært at gennemskue, hvordan fremtiden bliver. Men man må have det samme håb, altså at det nye styre i Damaskus skaber en inklusiv proces for kurderne.
Foto: KurdanTv
Mogens Lykketoft på besøg i irakisk Kurdistan i 2010.
