Gennem musik kan vi bedre forstå forskellige kulturer og komme af med uvidenhed, mener 23-årige Luna Erşahin.

Af Deniz Serinci

Tusinder har set, hørt og delt hendes video på de sociale medier. 23-årige Luna Erşahin kan ikke selv kurdisk, men har lært en flok unge i byen Cahuil i det vestlige Chile at synge den kurdiske klassiker “Ez kevok im” (Jeg er en due) af Hesen Cizirî (1917-83).

Det skete under folklorefesten “Etnocahuil”, hvor over 80 kunstnere fra hele verden deltog, heriblandt Luna, der er solist i bandet AySay. Den unge kvinde er født i Viborg, men flyttede til Samsø med sin familie som 10-årig. Her er hendes far kørelærer med rødder i en kurdisk landsby i Çorum i det centrale Tyrkiet, mens moren er dansker og en af Samsøs to jordemødre. Luna er desuden kusine til det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan.

Læs her Jiyan.dks interview med det unge talent.

1-Hvilke sprog taler du?

Jeg taler dansk, engelsk, tyrkisk, tysk og spansk. Jeg har lært spansk her på rejsen.

2-Hvad inspirerede dig til beskæftige dig med musik?

Jeg har altid sunget meget og begyndte at spille klassisk klaver, da jeg var 9 år.

3-Hvad laver du til daglig?

Jeg har ikke haft min egen lejlighed de sidste to år, så jeg har levet et mere eller mindre nomadeliv. Det startede med en rejse til Palæstina og har rejst rundt i store dele af Europa. Nu har jeg siden november været i Sydamerika. Men til daglig er jeg vel altid musiker. Jeg har mit band AySay, en trio, hvor vi sammen arrangerer mine skøre historier og sange. Lige nu har vi et langdistance forhold, men selv nu fortsætter vi med at skrive musik og forsøger at udvide grænserne for kreativitet. Når jeg kommer hjem til Danmark til april, skal vi spille til nogle koncerter, lave et udvekslingsprojekt med nogle tyrkiske musikere og indspille en EP. Derudover spiller jeg med min duo Rayo de Luna, som jeg er ude og rejse med nu. Vi samler sange fra vores rejser og spiller, deler musik med musikere fra rundt omkring i verden. Til april skal jeg undervise på pigeBEAT i Køge. Alle piger fra 14-20 år kan melde sig til og skrive musik.

4-Hvad har bragt dig til Chile?

Jeg har rejst i Brasilien, Argentina, Chile og er lige ankommet til Peru. Jeg har et ønske om at lære spansk, lære musikken at kende og gå på opdagelse i en fremmed kultur.

5-I hvilken anledning optrådte du med den kurdiske sang?

Det er et koncept, som hedder Ethno, hvor mennesker fra hele verden mødes for at lære hinanden sange, og så spilles der koncerter i slutningen af ugen. Der findes en Ethno i næsten hvert land i Europa, og det er begyndt at spire frem i Sydamerika også. Hvert år kan man altså komme på udvekslingsprojekter og dele musik med folk fra mange steder. Og det var det vi var til denne her gang i Cahuil, i Chile.

6-Var det ikke svært at lære etniske ikke-kurdere en sang på kurdisk?

Som en gammel ethnoveteran har jeg nu lært en ting eller to om at undervise i andre sprog og lære på andre sprog. Det er slet ikke så umuligt, som det lyder, for vi er supergode til at imitere. Og det vigtigste er også mest, at man mærker energien, når en kæmpe samling mennesker synger sammen.

7-Hvad var udfordringer med det?

I meget tyrkisk og kurdisk folkemusik er der kvarttoner, altså en tone mellem to semitoner. Det kan være ret svært for folk, der ikke er vant til at spille at få til at lyde nogenlunde godt. Men vi gjorde det, og det var super sjovt.

8-Hvad var dit formål med det?

Der er et kortsigtet og langsigtet formål: Det kortsigtede er, at vi skal spille nogle koncerter og have noget musik sammen, som vi kan dele. Det langsigtede er at dele musik mellem kulturer, der kan dække det enorme hul af uvidenhed, som vi har overfor hinanden. Her har musik en evne til at lukke det hul. Lærer vi hinanden at kende gennem eksempelvis musik, kan vi bedre forstå hinanden i pressede situationer og kriser.

9-Hvad er din fremtidsdrømme?

Jeg håber, jeg kan blive ved med at dele budskabet om at samle os som mennesker. Jeg er selv født ind i en splittet verden, men den fungerer, og den er smuk. Jeg vil så gerne, at vi husker, hvor vi kommer fra, for hvis du går langt nok tilbage, er det det samme sted. Men ellers håber jeg, at jeg kan fortsætte med at spille musik og lære musik og sprog og lave kunst. Og lære fra mig. Og lære arabisk. Jeg gad godt rejse tilbage til Grønland, hvor jeg boede, da jeg var barn. Jeg glæder mig til at kramme min familie, når jeg kommer hjem.

Se videoen, hvor Luna optræder i Chile

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer