Debatindlæg: “Over 100 kurdere er blevet anholdt i Iran på under en måned! Vi stiller os uforstående over for, at det internationale samfund ikke i højere grad stiller krav til Iran om at overholde de mest basale menneskerettigheder.”

Af Hejar Dashti fra den danske afdeling af Kurdistans Demokratiske Parti-Iran (PDKI)

Over 100 kurdere blevet anholdt i Iran på under en måned! Det oplyser flere menneskerettighedsorganisationer. De anholdte er civilsamfundsaktivister, arbejdstagerrettighedsaktivister, miljøforkæmpere, forfattere, universitetsstuderende og tidligere fængslede politiske aktivister, og enkeltpersoner uden kendt aktivismehistorie.

Disse personer er arresteret af efterretningsenheden for Irans Revolutionsgarden (IRGC) eller ministeriet for efterretningsagenter, ofte på en voldelig måde.

Det er dybt bekymrende, for ingen kender til årsagen for anholdelser. Familierne får ingen oplysninger fra myndigheder.

De arresterede er fængslet i hemmelige steder, og de risikerer umenneskelig tortur, som kendetegner det iranske regime.

I forvejen er kurderne meget undertrykte i Iran. De er overrepræsenterede i statistikken over de fængslede og henrettede.

Hejar Dashti

Sammenslutningen af kurdiske politiske partier i Rojhelat (Iransk Kurdistan), og flere menneskerettighedsorganisationer, har derfor udsendt en erklæring til det det internationale samfund, med en liste over de anholdte, i håbet om at sætte fokus på emnet.

For der er brug for handling! På trods af, at vi skriver 2021, fortsætter diskriminationen imod kurderne desværre.

Vi kurdere stiller os derfor uforstående over for, at det internationale samfund ikke i højere grad stiller krav til Iran om at overholde de mest basale menneskerettigheder.

Med dette læserbrev håber jeg på, at flere kender til disse anholdelser, og at vi sammen kan starte en bølge af utilfredshed, som i sidste ende kan presse regimet til at løslade de anholdte aktivister.

Du kan læse mere om emnet via:

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer