Cavit Güven: ”Jeg har været stresset, haft svært ved at sove og koncentrere mig. Fra nu af håber jeg på det bedste.”

Af Deniz Serinci

Arkivfoto

”Lettet”, ”meget glad”, ”200 dages mareridt er endelig overstået”.

Det er ordene fra 62-årige Cavit Güven, efter at hans lillesøster Leyla Güven nu har afsluttet en 200 dage lang sultestrejke. Tusinder af kurdere inden- og udenfor fængsler har sultestrejket på det seneste i protest mod, at de tyrkiske myndigheder isolerede den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan.

”Jeg var nærmest ved at opgive håbet, fordi situationen var så tilspidset og vanskelig,” siger Cavit Güven i et interview med Jiyan.dk

De 200 dage, hvor sultestrejken fandt sted, har det haft konsekvenser for den danskboende psykolog på Nørrebro.

”Jeg har været stresset, haft svært ved at sove og koncentrere mig. Fra nu af håber jeg på det bedste.”

I aften vil Cavit Güven tale med sin lillesøster over telefonen. Lige nu befinder Leyla Güven sig på et tyrkisk hospital, hvor hun skal undersøges.

”Spørgsmålet nu er, om sultestrejken har fået konsekvenser for hende. Det håber jeg ikke,” siger han og tilføjer. ”200 dage er lang tid, så spørgsmålet er, hvad det har gjort ved hendes krop. Jeg tror ikke, at hun har fået psykiske skader. Men under alle omstændigheder glæder det os, at det sluttede på en værdig måde. Det er jeg meget glad for.”

Med “værdig” mener Cavit Güven, at den tyrkiske regering nu har åbnet lidt op for Abdullah Öcalan. Efter otte år har Öcalan på det seneste fået lov til at møde sine advokater og familie.

”Hele sultestrejkens formål var jo at bryde isolationen af Öcalan og nu er der kontakt med ham. Lad os håbe, at der kommer en fredelig dialog med kurderne.”

Der er omvalg i Istanbul den 23. juni og Tyrkiets præsident Erdogan vil gerne have kurdernes stemmer dér ved at komme dem i møde. Så når Erdogan løsner op for Öcalans forhold, er det så ikke bare valgtaktik fra Erdogans side. ”Jeg er kommet jer i møde, så please stem på mig”?

Jo, og jeg vil heller ikke mene, at folk bare skal stemme på nogen uden at få noget til gengæld. Men kurderne har med sidste valg jo under alle omstændigheder vist, at de har de afgørende stemmer.

Kommentér via Facebook

kommentarer