EU-parlamentarikere kræver, at PKK fjernes fra unionens terrorliste. Terrorforsker Lars Erslev Andersen definerer PKKs angreb på turister i 1990’erne som ”terrorisme”, men stiller kritisk spørgsmålstegn ved, at organisationen først kom på listen ti år efter, at den havde holdt op med at bruge de kontroversielle metoder. Så terrorlisten er politisk, fremfor juridisk, mener Andersen.
Kurdistans Arbejderparti (PKK) fejrer 30 års jubilæum for den væbnede kamps start 15. august 1984. Vesten, der i et årti har haft PKK på sin terrorliste, er nu kommet i et dilemma. For efter Den Islamiske Stat i Irak og Syriens (ISIS) indtog i Irak, er PKK blevet en del af kampene mod den islamistiske organisation sammen med de irakisk-kurdiske Peshmerga. Det har ført til diskussioner i flere europæiske hovedstæder om man skal sende våbenstøtte til Kurdistans Regionale Regering (KRG) og dermed risikere at støtte en kurdisk front, der også består af PKK, selvsamme organisation, som EU har sat på terrorlisten.
En kampagne er startet på Det Hvide Hus’ hjemmeside for at fjerne PKK fra terrorlisten.
“PKK har en været partner i forsvaret af Irak og Kurdistan mod den Islamiske Stat (IS). Derfor bør den amerikanske regering fjerne PKK fra listen over internationale terrororganisationer – med det samme,” skriver kampagnens ophavsmænd.
De får støtte fra blandt andet Nikolaj Villumsen, medlem af Folketinget og Europarådet. Han kritiserer Tyrkiet for angiveligt at have ladet ISIS-militante krydse grænsen fra Tyrkiet til Syrien i længere tid.
”Det er besynderligt”, siger Villumsen. ”Vi holder som Danmark via Nato hånden over Tyrkiet, der tillader ekstremistiske grupper at krydse dets grænse, mens vi terrorstempler dem, PKK, der hjælper et folk i nød, fx. i Irak.”
Han mener i øvrigt, at terrorstemplingen spænder ben for fred.
“Man forhandler ikke med terrorister. Så terrorstemplingen må fjernes. Det er desuden bizart at stemple PKK som terrorister, når selv den tyrkiske stat mødes med organisationen,” siger Villumsen.
Ifølge Lars Erslev Andersen, terrorismeekspert fra Dansk Institut for Internationale Studier, er terrorlister politiske, fremfor juridiske.
”Hele proceduren er til syvende og sidst en politisk procedure, altså en politisk afvejning af om organisationen skal på eller ej.”
Han definerer organisationens angreb på turister i 1990’erne som ”terrorisme”, men stiller kritisk spørgsmålstegn ved, at PKK først kom på listen ti år efter, at organisationen havde holdt op med at bruge de kontroversielle metoder.
Ifølge PKK’s tilhængere skyldes terrorstemplingen af PKK pres fra Tyrkiet på EU. Her er Andersen dog uenig:
“Tyrkiet kan ikke diktere EUs terrorliste. Det er først og fremmest de enkelte lande, der bestemmer, hvordan listen kommer til at se ud.”
”Tyrkiet er slet ikke medlem af EU. De har måske kunne påvirke lidt, men PKK har også repræsentationer i EU-lande, der kan lave lobbyarbejde,” tilføjer Andersen.
Og den terrorstemplede organisation kan meget vel være på vej til at få ændret dets image i Vesten, nu hvor den kæmper på Vestens side i Irak, vurderer Vestermark:
”Hvis PKK kan bruge dets kamp mod ISIS politisk smart, så kan de få et bedre image i Vesten.”
