Tre lærere, Eyyüphan Sarikurt, Mizgîn Deniz & Mustafa Kaplan, fortæller hvordan lockout’en påvirker dem.
Striden mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) fortsætter.
Lærerne er blandt andet utilfredse med at deres forberedelsestid bliver skåret væk, hvilket de frygter, vil forringe kvaliteten af undervisningen. De har foreslået, at de bruger 2 minutter pr. elev på forberedelse. Det afviser KL, der i stedet vil lade den enkelte skoleleder beslutte, hvordan lærernes tid skal bruges.
Formand for KL, Erik Nielsen Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg skrev i en kronik i september 2012:
”Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærerens arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Og det blokerer for skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen. Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere. Det handler om, at læreren i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt ud fra sine egne evner, lyst og udviklingsmål.”
Eyyüphan Sarikurt har været lærer i 7 år og underviser i matematik, historie, idræt og dansk som andetsprog. Han er dybt berørt af lockout’en.
”Både lærere og elever savner undervisningen. Jeg kan overhovedet ikke forstå, at jeg ikke kan komme ind på skolen, så det er en meget speciel følelse at være lockoutet.”
Der har været tale om at eleverne skole have en længere skoledag, altså heldagsskole.
”Der er ikke noget bevis for at heldagsskolemodellen fremmer elevernes læring,” siger Eyyüphan, der er utilfreds med at man vil skære ned på forberedelsestiden.
”Hvis jeg skal undervise i noget, så bliver jeg nødt til at undersøge og forberede det grundigt forinden.”
En kritik, som Mizgîn Deniz deler. Hun er lærer på Ellebjerg Skolen og underviser som tosproget lærer i sprogcentre.
”Det vil gå udover undervisningens kvalitet at nedsætte vores forberedelsestid. Vi er frustrerede og savner det at komme på skolen.”
Sammen med sine kollegaer er hun ude flere timer om ugen for at protestere og synliggøre, hvorfor lærerne er endt i den situation.
”Det er en skam for dansk demokrati, for når vi bliver lockoutet, har vi svært ved at fortælle vores elever, hvad demokrati går ud på,” tilføjer Mizgîn.
Læreren Mustafa Kaplan er overbevist om at de har en god sag.
”Jeg har det ikke godt med lockouten. Vi savner undervisningen og at gå på arbejde. Det ser ud til, at hvis partnerne ikke bliver enige, så griber regering ind.”
Landsforeningen Skole og Forældre, som repræsenterer landets skolebestyrelser og forældre til skolebørn, vil også have regeringen til at gribe ind. Men det afviser finansminister Bjarne Corydon.
”Jeg synes ikke, man skal drøfte eller overveje indgreb i den nuværende situation. Det ville ikke være i orden,” siger Corydon til DR.
Se fotos fra dagens demonstration foran Christiansborg
