Lær soranî kurdisk – lektion 2
Af Saman Zaki
I sidste lektion blev I præsenteret for nutidsbøjningen af verbet Bûn بوون (at være) Sammenlign med kurmancî og feylî og repetér alfabetet fra lektion 1 i soranî kurdisk)
Eks. 1 | Eks. 2 |
Ental | Ental |
Min dilteng im من دلتەنگم: Jeg er ked af det
To dilteng î تۆ دلتەنگی: Du er ked af det Ew dilteng e ئەو دلتەنگە: Han/hun er ked af det. |
Min zîrek im من زیرەکم: Jeg er dygtig
To zîrek î تۆ زیرەکی Du er dygtig Ew zîrek e ئەو زیرەکە: Han/hun er dygtig |
Flertal | Flertal |
Ême dilteng în ئێمە دلتەنگین: Vi er kede af det
Êwe dilteng in ئێوە دلتەنگن: I er kede af det Ewane dilteng in ئەوانە دلتەنگن: De er kede af det |
Ême zîrek în ئێمە زیرەکین: Vi er dygtige
Êwe zîrek in ئێوە زیرەکن: I er dygtige Ewane zîrek in ئەوانە زیرەکن: De er dygtige |
Men der er undtagelser, når subjektsprædikatet (Et ord som er lig med subjektet/grundleddets egenskab) ender på en vokal. Her får en given nutidsform af verbet Bûn tilføjet et bogstav.
Eks.
Ental |
1.Min birsî/me من برسی/مە: Jeg er sulten |
2.To birsî/te تۆ برسی/تە: Du er sulten |
3.Ew birsî/ye ئەو برسی/یە: Han/hun er sulten |
1.Bûn i 1. person ental nutid: im mister det stumme i og får i stedet tilføjet e
2.Bûn i 2. person ental nutid: î forsvinder og erstattes af te
3.Bûn i 3. person ental nutid: bindebogstavet y føjes til e
Udsagnsords opbygning i nutid
I soranî-kurdisk begynder alle verber/udsagnsord i nutid med præfikset de/e, som indikerer nutid. Denne efterfølges af verbalroden (Verbets korteste form som optræder i imperativ/bydemåde fx Bi-xwên-e-we!=læs!) og personendelsen.
Eks. Xwêndinewe خوێندنەوە (At læse) Min de–xwên–im–ewe من دەخوێنمەوە: Jeg læser
Eks. Royştin, çûn رۆیشتن، چوون (At gå) To de-rwa-yt تۆ دەروایت: Du går
Eks. Hênan, hawirdin ھێنان، ھاوردن (At hente) Ew de–hên–êt ئەو دەھێنێت: Han henter
Nægtelser
I soranî er nægtelsen i nutid na- og verbets præfiks de-forsvinder
Eks. Danîştin دانیشتن (At sidde)
Min dadenîşim/danîştûme من دادەنیشم/دانیشتوومە: Jeg sætter mig /Jeg sidder ned
Min dananîşim /danenîştûme من دانانیشم /دانەنیشتوومە: Jeg sætter mig ikke/ Jeg sidder ikke ned
Eks. Twanîn توانین (At kunne)
Min detwanim من دەتوانم: Jeg kan
Min natwanim bêmewe من ناتوانم بێمەوە: Jeg kan ikke komme
Nægtelser foran en form af verbet Bûn بوون adskiller sig lidt. Her er nægtelsen nî نی.
Eks.
Min ereb nîyim من ئەرەب نییم: Jeg er ikke araber.
Ewane gewre nîyin ئەوانە گەورە نیین: De er ikke store
Fîlmeke baş nîye فیلمەکە باش نییە: Filmen er ikke god
Gloser til øvelse
Udsagnsord: | Navneord | Andre ord |
At elske, at kunne lide:
Hez kirdin, hez be ھەز کردن، ھەز بە bûn بوون At lege, spille: Yarî kirdin یاری کردن At grine: Pêkenîn پێکەنین At arbejde: Kar kirdin کار کردن At spise: Xwardin خواردن At drikke: Xwardinewe خواردنەوە At tage til: bo…çûn بۆ…چوون |
Bog: Kitab, pirtûk کتاب، پرتووک
Bold: Top تۆپ Kød: Goşt گۆشت Vand: Aw ئاو Grøntsager: Sewzî سەوزی Grøn: Sewz سەوز Æble: Sêw سێو |
I dag: Emrro ئەمڕۆ
I går: Dwênê دوێنێ I morgen: Sibeynê, beyanî سبەینێ، بەیانی I, fra, af: Le لە I: Le, le…da لە، لە…دا Til: Bo بۆ Meget, mange: Zor, gelek زۆر، گەلەک |
Øvelse:
Skriv disse sætninger på soranî-kurdisk/Centralkurdisk
Ordstillingen på soranî kurdisk er ofte Subjekt- objekt eller adverbium/biord(fx meget) -verbum
Eks.: Min من/Jeg (subjekt) nan نان/brød (objekt) dexwem/dexom دەخوەم/دەخۆم/spiser (verbum)
–Jeg elsker kød. At elske i nutid 1. person: hezim be…heye ھەزم بە…ھەیە (objekt=kød skal placeres mellem be og heye)
–Han spiller bold. At spille i nutid. 3. person ental: yarî dekat یاری دەکات
–Vi læser en bog. (ubestemt kendeord svarende til det ubestemte kendeord en/et foran navneordet på dansk, fx en mand, et skib: –êk. Êk -ئێک. ئێک placeres efter det pågældende navneord. Se også bøjning af verbet Bûn بوون)
–Du griner meget.(Præfikset de دە placeres mellem pê پێ og den pågældende form af kenîn کەنین)
–I dag spiser jeg ikke grøntsager. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
–I drikker ikke vand.
–De tager (deçin دەچن) til Kurdistan i morgen. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
–Æblet er ikke grønt. (Det bestemte kendeord –eke –ئەکە svarende til det bestemte kendeord –en/-et i slutningen af et navneord på dansk, fx manden, skibet) –Eke –ئەکە placeres efter det pågældende navneord.