Af Saman Zaki
I sidste lektion blev I præsenteret for nutidsbøjningen af verbet Bùn (at være). (Sammenlign med kurmancî og soranî og repetér Yekgirtú-alfabetet fra lektion 1 i feylí kurdisk)
Eks. 1 | Eks. 2 |
Ental |
|
Me xusedar im: Jeg er ked af det | Me zereng im: Jeg er dygtig |
Tu xusedar it/id/í: Du er ked af det | Tu zereng it/id/í: Du er dygtig |
Ew xusedar e: Han/hun er ked af det. | Ew zereng e: Han/hun er dygtig |
Flertal |
|
Íme xusedar ímin: Vi er kede af det | Íme zereng ímin: Vi er dygtige |
Íwe xusedar in: I er kede af det | Íwe zereng in: I er dygtige |
Wane/Yane xusedar in: De er kede af det | Wane/Yane zereng in: De er dygtige |
Men der er undtagelser, når subjektsprædikatet (Et ord som er lig med subjektet/grundleddets egenskab) ender på en vokal. Her får en given nutidsform af verbet Bùn tilføjet et bogstav.
Eks.
Ental
1.Me birsí/me: Jeg er sulten | 3.Ew birsí/ye: Han/hun er sulten |
2.Tu birsí/de: Du er sulten | 4.Nawi Fatme se: Hun hedder Fatma, Hendes navn er Fatma |
1.Bùn i 1. person ental nutid: im mister det stumme i og får i stedet tilføjet e
2.Bùn i 2. person ental nutid: it/id mister det stumme i og får i stedet tilføjet e
3.Bùn i 3. person ental nutid: bindebogstavet y føjes til e
4.Bùn i 3. person ental nutid: Bindebogstavet s føjes til e. S som bindebogstav bruges kun efter personnavne, der ender på en vokal.
Udsagnsords opbygning i nutid
I feylí-kurdisk begynder alle verber/udsagnsord i nutid med præfikset e, som indikerer nutid. Denne efterfølges af verbalroden (Verbets korteste form som optræder i imperativ/byde måde fx bíyer!=hent!) og personendelsen.
Eks. Xwenistin (At læse) | Me e-xwen-im: Jeg læser |
Eks. Cùn (At gå) | Tu e-ci-d: Du går |
Eks. Hawirdin (At hente) | Ew e-yer-id: Han henter |
Nægtelser
I feylí er nægtelsen i nutid na og verbets præfiks e-forsvinder
Eks. Níshtin (At sidde) | Me eníshim: Jeg sætter mig | Me naníshim/neníshtime: Jeg sætter mig ikke/ Jeg sidder ikke ned |
Eks. Tùwenistin/twanistin (At kunne) | Me etùwenim: Jeg kan | Me natùwenim/natwanim bíyem: Jeg kan ikke komme |
Nægtelser foran en form af verbet bùn adskiller sig lidt. Her er nægtelsen ní.
Eks.
Me erew níyim: Jeg er ikke araber.
Wane zend níyin: De er ikke store
Gloser til øvelse
Udsagnsord: | Navneord: | Andre ord: |
At elske, at kunne lide: Dús dashtin | Bog: Kitaw, pirtúk | I dag: Imrújh |
At lege, spille: Bazí | Bold: Túpan | I går: Dùyeke |
At grine: Xenistin | Kød: Gúsht | I morgen: Sú |
At arbejde: Kar kirdin | Vand: Aw | I, fra, af: Le |
At spise: Xwardin | Grøntsager: Sewzí | I: Di |
At drikke: Xwardinew | Til: Erra, erré | |
At tage til: Erré…cún | Meget, mange: Fire | |
Grøn: Sewz |
øvelse:
Skriv disse sætninger på feylí/Sydkurdisk
Ordstillingen på feylí kurdisk er ofte Subjekt- objekt eller adverbium/biord(fx meget) –verbum
Eks.: Me/Jeg (subjekt) nan/brød(objekt) exwem/spiser (verbum) :
-Jeg elsker kød. At elske i nutid 1. person: Dús dirim (objekt=kød skal placeres mellem dús og dirim. Det samme gør sig gældende med ord der bøjes med fx kirdin)
-Han spiller bold. At spille i nutid. 3. person ental: bazí/wazí ekad/t
-Vi læser en bog. (Se lektion 1. i feyli kurdisk under Navneord i ental og flertal ubestemt og bestemt og bøjning af verbet bùn)
–Du griner meget.
-I dag spiser jeg ikke grøntsager. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
-I drikker ikke vand
-De tager (ecin) til Kurdistan i morgen. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
-Æblet er ikke grønt. (Se lektion 1. i feyli kurdisk under Navneord i ental og flertal ubestemt og bestemt)