I anledning af 8. marts bringer vi portrætter af fem ukuelige kurdiske kvinder.
LEYLA QASIM
Leyla Qasim blev født i 1952 i Khanaqin i det nordlige Irak/Sydkurdistan, men familien flyttede til Hewlêr, da hun var fire år gammel. Senere flyttede hun til Bagdad med sin familie. Som feyli-kurder var hun udsat for dobbelt diskrimination i Irak; både som kurder og som shia-muslim. I 1972 blev den 20-årige Leyla Qasim et aktivt medlem af Kurdistans Studenterunion.
Snart begyndte hun at lave propaganda for den kurdiske sag og et uafhængigt Kurdistan. Ud over at hun mente, at kvinder bør deltage i politiske arena. I april 1974 blev hun sammen med fire af hendes venner fængslet af det irakiske regime og anklaget for at være involveret i “ulovlige aktiviteter”. Den 12. maj 1974 blev de alle henrettet.
På vej til galgen, sang Leyla Qasim smilende nationalsangen “Ey Reqîb”: “Ingen skal tro kurderne er døde. Kurderne lever!”
Hendes sidste ord blev: “Bare dræb mig! Men i skal vide, at min død vil få tusinder af kurdere op fra deres dybe søvn.”
LEYLA ZANA
Leyla Zana blev født i 1961 i kurdernes hovedby Diyarbekir i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan.
I 1991 blev hun valgt ind i det tyrkiske parlament som den første kurdiske kvinde. En post hun mistede senere hen efter anklager om ”støtte til PKK”. Zana sad i øvrigt i fængsel 1994-2004 for påstået medlemskab af PKK.
Ifølge kritikere skyldtes myndigheders reelle forfølgelse af Zana hendes edsaflæggelse i det tyrkiske parlament i 1991. Her trådte hun op på talerstolen med hårbånd i de kurdiske farver, rød, gul og grøn samt udtalte den sidste del af eden på kurdisk til de øvrige parlamentarikernes store forfærdelse:
“Jeg tager denne ed i for det tyrkiske og kurdiske folks broderskab.”
Den kurdiske politiker var genstand for en hed diskussion mellem Danmark og Tyrkiet i foråret 1996 på grund af en dansk pris til den kurdiske politiker. I februar 1996 tildelte Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) sin såkaldte ”rosepris” til Zana. Prisen blev overrakt Leyla Zana’s mand Mehdî Zana af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i hans egenskab af formand for Socialdemokraterne. Hendes bror var også inviteret, men kunne ikke komme til Danmark, da han ikke kunne få udstedt et pas af de tyrkiske myndigheder.
ARÎN MÎRKAN
journalisten Saladdin Ahmad fastslog, at Vestkurdistan (Syrien) var den eneste region i verden, hvor muslimske kvinder organiserede sig selv ”for ideologisk og fysisk at kæmpe imod islamistiske kræfter for at beskytte civile mod religiøse fanatikeres styre.”
Idealiseringen af de kvindelige krigere nåede nye højder, da den skandinaviske tøjgigant H&M lancerede en buksedragt, der i høj grad lignede de kurdiske uniformer. Også Air France Magazine’s forside var præget af dragter, der til forveksling lignede YPJ-uniformer.
Dîlar Gencxemîs med krigernavnet Arîn Mîrkan blev født i 1992 i landsbyen Mîrkan i Efrîn i en stor søskendeflok. Familien var meget politiske og senere tilsluttede hun og hendes tre brødre sig de kurdiske selvforsvarsgrupper.
Helt præcist blev Dîlar Gencxemîs en del af, og senere leder af en lokal gruppe i, Kvindernes Forsvarsbrigader (YPJ).
Den 5. oktober 2014 blev den 22-årige Dîlar Gencxemîs omringet af gruppe jihadister fra Islamisk Stat (IS) på et strategisk højdedrag uden for byen i Kobanî, Mishtenur-bakken.
Til sidst valgte Dîlar Gencxemîs at sprænge sig selv i luften med håndgranater – og tog en håndfuld IS-folk med sig i døden.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyste, at det var det første eksempel på en kvindelig kurdisk soldat, der udførte et selvmordsbombeangreb mod IS.
ASIA RAMAZAN ANTAR
Asia Ramazan Antar blev født i en kurdisk familie i Qamişlo i Vestkurdistan (Syrien). Gennem et arrangeret ægteskab, blev hun i en ung alder gift bort.
Efter tre måneder blev hun skilt og sluttede sig til Kvindernes Forsvarsbrigader (YPJ) og tog krigernavnet Viyan Antar.
Efter billeder af hende gik viralt på sociale medier, blev hun kaldt ”den kurdiske Angelina Jolie” på grund af hendes fysiske lighed med Hollywood-skuespillerinden.
Asia Ramazan Antar var med i de hårde kampe mod IS og i løbet af to år blev seks af hendes fætre og onkler dræbt i kampen mod jihadisterne.
Den 30. august 2016 kørte tre IS-selvmordsbombere biler fyldt med sprængstoffer mod den kurdiske frontlinje i Manbij.
Asia Ramazan Antar og andre YPJ-krigere ødelagde to af bilerne, men den tredje detonerede tæt på Antar og dræbte hende. Hun var 18 eller 22 år gammel. Asia Ramazan Antars død blev annonceret på Facebook den 31. august.
ZARA MIHEMEDÎ
Zara Mihemedî blev født i 1990 i byen Dehgulan i Østkurdistan (Iran). Hun underviste børn i kurdisk i Iran. I juli 2020 blev hun idømt 10 års fængselsstraf. Det blev senere ændret til fem års fængsel, som Zara Mihemedî begyndte at afsone i starten af januar.
Den kurdiske kvinde blev dømt for at overtræde “den nationale sikkerhed”. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har kritiseret dommen og krævet hende “øjeblikkeligt løsladt.”
Amnesty skrev at Zara Mihemedî “er en samvittighedsfange, der udelukkende er fængslet på grund af hendes fredelige civilsamfundsaktivisme.”
I februar 2023 blev hun løsladt.
