Også Kurdistan var repræsenteret ved “Taste the World – Internationale Dage 2011” på Nørrebro. Ikke samlet set, men på fire forskellige boder og telte, langt fra hinanden.

Af Alan Hasso
Foto: Deniz Berxwedan Serinci

Traditionen tro dannede Nørrebros gader og stræder rammen om ‘Taste the World – Internationale Dage 2011’. Hovedstaden fejrede byens mangfoldighed med arabiske dansere, skotske sækkepiber, afrikanske trommer – og kurdisk musik.

Talrige kurdiske foreninger og organisationer var også repræsenterede, heriblandt Dansk-Kurdisk Kulturcenter, Det Kurdiske Initiativ, Fokus-A, Komkar, Ezidi Kulturforening i Danmark, osv.

Ezidi-foreningen bød samtidig på musik af Elî Shingalî fra Odense.

Dagen bød ligeledes på et langt gadekøkken, med madboder og lækre smagsoplevelser fra alverdens lande samt modeopvisning, performance og børneaktiviteter, med bl.a. danse og kampsports- undervisning og Cirkus Panik.

For neden følger billeder af de kurdiske telte om søndagen, hvor Jiyan.dks udsendte medarbejder besøgte dem.


Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer