Det kurdiske parlament har vedtaget en lov, der forbyder omskæring af kvinder. De, der opfordrer til, eller udfører kvindelig omskæring, vil fremover bliver straffet.

Onsdag ratificerede Kurdistans regionale parlament et lovforslag om forbud mod omskæring af kvinder og vold i hjemmet.

Kvindelig omskæring, hvor klitoris og sommetider også skamlæber bliver skåret væk, er særlig udbredt i landdistrikterne.

En undersøgelse fra den kurdiske regering anslog, at 41% af kvinderne er blevet omskåret i den kurdiske region.

En tysk-irakisk undersøgelse viste for nogle år siden, at over 77% af de kvindelige interviewpersoner i alderen 14 og over var blevet omskåret i den kurdiske provins Sulaimaniyah.

Ifølge den nye lov vil opfordring til kvindelig omskæring betyde 3 til 6 års fængsel eller 860 dollar i bøde. De, der udfører omskæring, vil blive dømt til 3 til 5 års fængsel eller en bøde på 4300 dollar.

Ifølge Kurdistans sundhedsminister, Taher Hawrami, tilfalder der også en opgave til de religiøse ledere i regionen for at stoppe praksissen med kvindelig omskæring.

– Imamerne må tage hovedrollen. Folk må have en bedre forståelse af religionen for at slippe dette fænomen.

Læs mere her

Links:

41% af kvinderne i irakisk Kurdistan omskåret

Fatwa: Forældre må gerne omskære piger

Kritik af fatwa om kvindelig omskæring

Kommentér via Facebook

kommentarer