I løbet af 5, 10 år får kurderne selvstyre i Tyrkiet. At acceptere kurdernes ret til selvstyre, svarer til at acceptere kurderne. Det er en måde at undgå Tyrkiets splittelse på,” siger Selahattin Demirtas fra BDP.
I et interview med en tyrkisk avis siger medformand for det prokurdiske Freds- og Demokratiparti (BDP), Selahattin Demirtas, at selvstyre til kurderne indenfor Tyrkiets grænser ikke vil splitte landet, men tværtimod holde samme på Tyrkiet.
”Vores officielle løsningsforslag som BDP er selvstyre. Ikke kun for kurderne, men hele Tyrkiet. At acceptere kurdernes ret til selvstyre, svarer til at acceptere kurderne. Selvstyre er baggrunden for vores kamp. Om vi får selvstyre på 10 år, 5 år, kan vi ikke vide. Men vi vil kæmpe for det. Det er en måde at undgå Tyrkiets splittelse på,” siger Demirtas.
BDP-medformanden fortæller samtidig, at de vil holde et møde med PKK’erne i Qendîl og Öcalan i Imrali for at drøfte PKK-guerillaernes tilbagetrækning. Den skulle starte 8. maj.
I sidste uge erklærede Murat Karayilan, PKKs fungerende leder, at PKK påbegynder tilbagetrækningen fra Tyrkiet 8. maj. Karayılan sagde, at processen vil finde sted i tre faser og tilbagetrækningen ville være den første etape.
Öcalan opfordrede 21. marts PKK til at trække sig tilbage som led i de igangværende forhandlinger.
Ved oprettelsen i 1978 kæmpede PKK for et selvstændigt Kurdistan på tværs af Tyrkiet, Iran, Irak & Syrien. PKK har i nu flere år ikke længere krævet oprettelse af en kurdisk stat, men i stedet talt for en tyrkisk-kurdisk føderation eller kulturel selvstyre/autonomi. Dette afspejler holdningen hos flertallet af kurdere i Tyrkiet. Ifølge en undersøgelse foretaget i Diyarbakir i 2012, ønsker kun 19,2 % af kurderne et selvstændigt Kurdistan, mens 49,2 % ønsker selvstyre inden for Tyrkiets grænser.
Tilslutningen til den oprindelige idé om et uafhængigt Kurdistan er dalet, idet mange kurdere bor i Vesttyrkiet og ikke længere i Sydøstanatolien, hvor en sådan oprindeligt ønskedes oprettet. Den tidligere drøm om selvstændighed er flere steder udskiftet med håbet om tyrkisk EU-medlemskab. Dette menes at ville styrke EU’s muligheder for at presse Tyrkiet til reformer på det kurdiske område. Således var der i 2005 generelt over 90 % tilslutning til tyrkisk optagelse i EU blandt Tyrkiets kurdere, mens andelen blandt resten af republikkens befolkning var 75 % – et tal, der siden også er dalet.
