Udover amerikanerne har kurderne også deres egen 11. september. Læs om den kurdiske 11. september revolution mod det irakiske styre.

Af Saman Zaki

I 1958 blev det irakiske Hashemetiske monarki afløst af en republik ved et kup anført af generalen Abdul Karim Qassim. Umiddelbart efter vendte den kurdiske stammehøvding og leder Mullah Mustafa Barzani hjem fra eksil i det daværende Sovjetunionen og assisterede Qassim i nedkæmpelsen af forskellige politiske grupperinger såsom de irakiske kommunister.

Men dette samarbejde udviklede sig hurtigt til et fjendskab mellem disse to og blev optakten til en 14 år lang og opslidende krig mellem regimet i Baghdad og KDP (Kurdistans Demokratiske Parti) fra Sydkurdistan/Det Nordlige Irak med Barzani som dets leder.

Efter bruddet med Qassim igangsatte kurderne en krig mod Bagdad-regeringen 11/9 i 1961 med et udpræget krav om ændring af Qassims agrarlov og senere autonomi indenfor den nyligt etablerede republik.

Oprøret forårsagede fire forskellige irakiske regimers fald i tidsrummet 1961-1968, indtil Baath partiet kom til magten i 1968.

I marts 1970 underskrev det nye Baath-regime en aftale med de kurdiske ledere, der foreskrev kurderne autonomi i det kurdisk dominerede Nordirak. Da begge parter var uenige om, hvem den olierige by Kirkuk skulle tilfalde – kurderne eller araberne, udbrød der væbnet konflikt. I marts 1974 besluttede regimet i Baghdad unilateralt at gennemføre en begrænset autonomi. I det efterfølgende år sluttede konflikten endelig, da Iran en taktisk støtte for kurderne tilbagetrak sin militære assistance til dem samtidig med underskrivelsen af Algier-aftalen med Irak.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer