Kurderne markerer Anfal-dagen i irakisk Kurdistan. Hvad gik Anfal ud på?

Af Deniz B. Serinci

Foto: Museet Amna Suraka i Silêmanî, der viser Baath-styrets behandling af kurderne

I marts 1987 startede den irakiske diktator Saddam Husseins fætter, Kemiske Ali, alias Elî Hesen Mecîd, Anfal-kampagnen med kemiske angreb på Balîsan dalen i april 1987. Mecîd dekreterede:

”Indenfor deres jurisdiktion må de væbnede styrker dræbe ethvert tilstedeværende menneske eller dyr i disse områder.” (Art 5, Dekret 3. juli 1987)

Kurdiske områder blev giftgasset, mest markant i Halabja, 16. marts 1988, efter at byen først var blevet overrendt af iranske styrker i samarbejde med PUK.

Ved dette angreb døde ca. 5000 mennesker. Under dette folkemord blev kurdiske landsbyer ødelagt, officielt for at forhindre Pêşmerge i husly, partisaners børn blev tilfangetaget for at skaffe oplysninger om fædrene, fanger blev tortureret ihjel, overlevende fra kemiske angreb blev dræbt og kvinder blev voldtaget af de irakiske styrker.

Kom gift i yoghurt

Fanger blev anbragt i koncentrationslejre, kendt som Mujamma’at, og sultet ihjel.

Eksempler fra Anfal, som rapporteret af bl.a. menneskerettighedsorganisationen Amnesty International:

– Ved en enkel episode blev 29 kurdiske unge i årene 17-23 tortureret ihjel i fængslet, som de var havnet i uden nogen sigtelse

– 11. november 1987 blev ml. 100-150 kurdere fra landsbyen summarisk henrettet efter hus-til hus søgning i Kerkûk

-Irakiske myndigheder kom gift i 40 kurdiske dissidenters yoghurt i sent 1987

– Civile ofre for kemiske angreb i Qeredax tog til Silêmanî for at blive behandlet. 400 af disse, heriblandt kvinder og børn, blev interneret af Baath-styret i Tanjaro-lejren i Silêmanî og alle henrettet 2. april 1988

-1000 mennesker blev 28. august 1988 ramt af kemiske angreb, interneret, dræbt og derefter lagt i massegrave i Duhok

-16-årige Rêbiwar Mihemed Kerîm Ezîz fra Silêmanî blev anholdt som 13-årig og henrettet i Abu Ghraib-fængslet i december 1987 (Amnesty Årsrapporter 1988 og 1989)

Anfal-kampagnen stoppede i slutningen af 1988/starten af 1989. År senere, 2. august 1990 besatte Saddam nabolandet Kuwait. Han blev et halv år senere fortrængt derfra af en amerikansk-ledet alliance i januar 1991. Derefter opfordrede USA’s daværende præsident George Bush Iraks folk til at gøre oprør mod Saddam, dog uden at støtte dem militært heri.

Iraks shi’itere og kurdere gjorde oprør, Raperîn marts 1991, først i Raniye og senere også i Kerkûk, der faldt i kurdiske hænder 19. marts 1991. Saddam slog hårdt ned på oprøret og genvandt irakisk Kurdistan kort tid efter.

– Ved en enkel episode i foråret 1991 blev 11 kurdiske mænd dræbt i Kerkûk, heriblandt 2 børn, der blev skamferet inden henrettelsen i Qere Hencîr – den ene fik begge øjne stukket ud og arme revet af (Amnesty 1992)

– Kurderne blev beskudt fra helikoptere, mens de flygtede til Tyrkiet og Iran

– 20 kurdere blev dræbt for at hjælpe sårede Pêşmerge’er i Hewlêr i april 1991

– 40 civile kurdere blev brændt ihjel af regeringen i landsbyen Erbat, tæt på Silêmanî i april 1991 (Amnesty 1992)

Som resultat af Baath-styrets krig med kurderne i Irak er omkring 250.000 kurdere blev dræbt, heraf 180.000 ”forsvundet” under Anfal. Over 4000 landsbyer ud af 5000 landsbyer blev ødelagt og to-tredje dele af irakisk Kurdistan blev affolket for kurdere.

Kommentér via Facebook

kommentarer